Chokerende optagelser: Fly stødte sammen i luften

En italiensk pilot mistede livet, da hans fly ramte et andet fly i luften under en øvelse i Italien

Advarsel: Stærke billeder: (Video: Davide Danesi / Youtube)

Amatøroptagelser afslører nu, hvordan to fly på tragisk vis fløj sammen under et opvisningsshow over Alba Adriatica på den italienske østkyst.

I videoen kan man se de to fly flyve i formation, inden det ene pludselig rammer direkte ind i det andet og forårsager ulykken.

112 - 10. maj. 2015 - kl. 23:19 Denne landmand reddede to ud af flammehav efter flystyrt i Spanien

Optagelserne fortæller også, hvordan strandgæsterne reagerer i chok, da det går op for dem, at de to fly har ramt hinanden.

Ifølge italienske Corriere Della Sera formåede den 43-årige pilot Luigi Wilmo Franceschetti at overleve ulykken. Han landede i vandet og slap med mindre knubs.

Se også: Fly havareret med to voksne og et barn om bord

Anderledes fatalt endte det for 47-årige Marco Ricci, der blev dræbt på stedet. Hans lig blev fundet inde i flyvraget en kilometer fra kysten.

- Vi gik langs vandkanten, da vi så to fly i lav højde og langsom fart. Vi hørte et stort smæld, da de ramte hinanden, fortæller et vidne til den italienske avis.

Ifølge det italienske medie er myndighederne i fuld gang med at undersøge ulykken. Det var flytypen RV-7, som de to italienere fløj i.

(Foto: Wikipedia Commons)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere