Chris blev hyldet som helt efter terrorangreb: Rystende detaljer afslører ham som skurk

Hjemløse Chris Parker blev hyldet som helt efter et terrorangreb mod en koncert i Manchester. Men Chris Parker var ikke som, han udgav sig for at være. Nu skal han i fængsel

I dette inferno luskede Chris Parker rundt og stjal fra ofrene. Foto: PA Photos
I dette inferno luskede Chris Parker rundt og stjal fra ofrene. Foto: PA Photos

22. maj 2017 lød et sønderrivende brag ved udgangen til Manchester Arena.

Popidolet Arianna Grande havde netop afholdt en koncert, der primært var blevet overværet af unge teenagere. Men da koncerten var slut, og publikum skulle forlade arenaen, udløste en selvmordsbomber sit dødbringende våben.

22 unge mennesker blev dræbt, mens 59 blev såret.

 Se nogle af de skræmmende privatoptagelser fra angrebet her

Hjemløs fængslet fire år efter terror
Tidligere tirsdag fik et opsigtsvækkende retsefterspil sin afslutning, da den hjemløse mand Chris Parker blev idømt fire år og tre måneders fængsel i en bizar sag afledt af terrorangrebet.

Efter angrebet blev Chris Parker ellers hyldet for sin indsats i minutterne efter terrorangrebet, da Parker påstod, han var ilet til bombestedet efter terrorangrebet for at hjælpe ofrene.

Mere end en halv million kroner blev indsamlet til hjemløse Parker som tak for indsatsen, men kort efter viste det sig, at Chris Parker var stormet til gerningsstedet af en helt anden årsag end for at tilbyde sin hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet...

Chris Parker blev hyldet som helt efter bombeangrebet i Manchester. I virkeligheden var han en gemen tyv, der forsøgte at score håndøre på tragedien. Foto: AP
Chris Parker blev hyldet som helt efter bombeangrebet i Manchester. I virkeligheden var han en gemen tyv, der forsøgte at score håndøre på tragedien. Foto: AP

Kynisk Chris kravlede over døende teenager
På overvågningsbilleder fra området kunne man se, hvordan Chris Parker kynisk gik rundt mellem døde og sårede. I stedet for at hjælpe, stjal han tasker og mobiltelefoner.

Ifølge Manchester Evening News, der var til stede ved dagens domsafsigelse, kan man på billederne blandt andet se, hvordan Chris Parker kravler ind over en overlevende bedstemor og hendes 14-årige døende barnebarn for at stjæle en taske.

Selv indrømmer han, at han stjal en taske og en mobiltelefon efter terrorangrebet.

Sendte SMS til bekymrede forældre
I forbindelse med dagens domsafsigelse kom det frem, at Chris Parker via en af de telefoner, han stjal, sendte en SMS til et par bekymrede forældre.

Forældrene forsøgte forgæves at ringe deres 14-årige teenagedatter op i minutterne efter angrebet. Chris Parker afviste opkaldet med beskeden 'Beklager, jeg kan ikke tale nu'.

Det fik anklageren til at slå fast, at Chris Parker ikke er nogen helt. Tværtimod.

Foruden at afvise opkaldet fra de desperate forældre, tog Chris Parker også det Manchester Evening News kalder for 'grafiske billeder' af ofrene umiddelbart efter angrebet.

- Denne mands handlinger er virkelig beklagelige og foragtelige og har fjernet fokus fra mit helbred og støtten til min familie. Jeg kan ikke forstå, hvordan nogen kan udnytte et sådant angreb til egen vinding på et sted med så meget ødelæggelse og tragedie, forklarede bedstemoderen, hvis barnebarn døde og som Chris Parker undlod at hjælpe i retten.

Nedenfor kan du læse den fortvivlede bedstemors beskrivelse af begivenhederne 22. maj som de blev oplæst i retten af advokat Louise Brandon.

33-årige Chris Parker blev kendt som den 'hjemløse helt' efter Manchester-bomben. Foto: AP 112 - 4. jan. 2018 - kl. 13:13 Hjemløse Chris blev kaldt helt efter bombeangreb: Indrømmer at han stjal fra blødende ofre

Bedstemor troede Chris Parker ville hjælpe

Fru M (før nævnte bedstemor, red.) beskrev, at hun følte sig lettet, da tiltalte (Chris Parker, red.) nærmede sig idet hun troede, at han var der for at hjælpe de alvorligt sårede og at han kunne se, at hendes familie havde desperat brug for hjælp.

Fru M forklarede, at tiltalte spurgte, hvor hendes mobiltelefon var, hvorefter hun tog tasken af sin skulder og rystede den igennem.

Da han fandt mobiltelefonen, ringede hendes mand til hende. Sagsøgte svarede opkaldet og gave telefonen til hende.

Herefter så hun, hvordan sagsøgte gik med håndtasken for at vendte tilbage med den kort tid efter. Hendes pung var ikke længere i tasken.

Fru M har også beskrevet, hvordan hun havde det, da hun blev opmærksom på, at tiltalte havde fotograferet hende, mens hun lå alvorligt såret på gulvet ved siden af sin sårede datter.

Fru M ved, at fotografiet også viser hendes afdøde barnebarn, og at tiltalte hurtigt forsøgte at sælge billedet til medierne.

Fru M har forståeligt nok dannet sig det synspunkt, at tiltaltes eneste hensigt på aftenen var at udnytte de alvorligt sårede og døende ofre for bombeangrebet til at tjene penge til sig selv.

Fru M har udtalt at 'denne mands handlinger virkelig er beklagelige og foragtelige og har fjernet fokus fra mit helbred og støtten til min familie. Chris Parker tilføjede yderligere smerter, vanskeligheder og forstyrrelser, vi skal forholde os til - ting vi virkeligt ikke burde beskæftige os med i denne svære tid'.

Hun kan ikke forstå 'hvordan nogen kan udnytte et sådant angreb til egen vinding på et sted med så meget ødelæggelse og tragedie'

Fru M forklarer, at hendes familie har valgt at sørge og forlig sig med, hvad der er sket dem privat.

På grund af tiltaltes handlinger har hun set sit eget billede og barnebarnets billede samt billeder af andre familiemedlemmer i medierne og er uønsket blevet kontaktet. Hun ønsker ikke den opmærksomhed, hun har fået, og det har øget familiens lidelser.

Kilde: Manchester Evening News udsendte reporter i retten Andrew Bardsley