Christiania: Slut med hashsalg på hjørnet

Efter fællesmøde forsøger Christiania nu at dæmme op for hashsalg på gadehjørne

På hjørnet ved den gamle hovedindgang havde pushere etableret sig med boder. Foto: Ekstra Bladet
På hjørnet ved den gamle hovedindgang havde pushere etableret sig med boder. Foto: Ekstra Bladet

Efter godt 14 dage med offensivt hash-salg, hvor købere også er tilbudt kokain, forsøger Christiania nu at stramme op.

På et fællesmøde - hold ude i det fri og med respektfuld afstand - har man derfor vedtaget at udsende en pressemeddelelse med følgende ordlyd:

'Christiania tog som fællesskab en selvstændig beslutning, og lukkede d. 21. marts området omkring Fristaden med hegn og vagter for at mindske menneskemylder og smittespredning. Christiania holder fortsat lukket, indtil Fællesskabet melder andet ud.

Efterfølgende er der opstået en scene på Bådsmandsstræde og områderne omkring Christiania, der er til stor gene for Christianshavnere og Christianitter

Christiania tager som fællesskab afstand fra situationen på Bådsmandsstræde og områderne omkring Christiania.

De mennesker, der deltager i de aktiviteter, der foregår på Bådsmandsstræde og områderne omkring Christiania, er ikke ønskede på Fristaden Christiania, hverken nu eller når vi igen åbner.

Samtidig tager vi som fællesskab afstand fra fundet af kokain og hårde stoffer generelt,' lyder det i pressemeddelelsen.

Lørdag lukkede beboerne for uvedkommendes adgang til Christiana. Det har rykket den åbenlyse hashhandel ud på gaden.  Foto: Anthon Unger 112 - 24. mar. 2020 - kl. 07:37 Efter Christiania-nedlukning: Pushere er rykket ud på gaden
Hjørnet af Bådsmandstræde og Prinsessegade er forvandlet til en filial af Pusher Street. Foto: Ekstra Bladet 112 - 25. mar. 2020 - kl. 17:42 Pusher Street på åben gade: Vokser i omfang

For godt 14 dage siden valgte Christiania at følge det omkringliggende samfunds bøn om at være med til forhindre eventuel spredning af coronavirus. I den forbindelse blev forskellige indgange spærret til med hegn.

Lukningen rammer ikke kun de lovlige forretninger på 'Fristaden' - også den ulovlige handel med cannabis-produkter i Pusher Street, blev ramt.

Efter at Christiania har valgt at lukke af for gæster, er det ulovlige hashsalg rykket ud på gaden. Foran den gamle hovedindgang er der nu slået hashboder op. Foto: Ekstra Bladet 112 - 1. apr. 2020 - kl. 16:20 Kokain på Christiania: Salgsposer gemt i deodorant

Allerede dagen efter var forretningen dog i gang igen. Denne gang på voldene bag Christiania og i gaderne mellem Christiania og Christianshavns Torv.

På Hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde ved den gamle hovedindgang havde pusherfolket ligefrem etableret sig med boder.

I forbindelse med eskaleringen har der tilsyneladende også været udbudt kokain - hvilket ellers ikke er lovligt ifølge Christianias egen grundlov.