Cirkus-direktør: Morsomt at elefant blev gal

- Jeg synes faktisk det er morsomt. når nu det er endt som det er, siger Cirkus Arenas direktør Benny Berdino

Se videoen, hvor elefanten går amok her (video: Mickel Nielsen og Nicklas Nielsen)

- Jeg synes faktisk det er morsomt. når nu det er endt som det er, siger Cirkus Arenas direktør Benny Berdino til Sjællandske.

Det rekordstore publikum ved weekendens elefantbad i Karrebæksminde fik sig en alvorlig forskrækkelse, da elefanterne kom ud af elefant-domptørens kontrol.

Efter badet blev de kåde elefanter tilsyneladende forvirrede og stressede af de mange tilskuere og begyndte at bevæge sig op på fortovet og hen mod mængden, der flygtede i alle retninger.

En Skoda Fabia fik smadret en rude og kølerhjelmen, et isvaffelskilt blev væltet på vejen og elefanterne begyndte at slå til siderne med snablerne.

En kvinde blev skubbet omkuld og slog baghovedet mod en kantsten, cykler blev i al hast fjernet, så elefanterne ikke nåede at trampe på dem og forældre måtte flygte med deres børn i favnen.

Ikke vores ansvar
Cirkusdirektør Benny Berdino mener dog ikke, Cirkus Arena har et ansvar for hændelsesforløbet.

- Folk må holde afstand. Jeg er da ked af det, hvis nogen er blevet forskrækkede. Men altså - hvis den mand havde fået en bule i kølerhjelmen efter et sammenstød på motorvejen, havde ingen taget notits af det.

Jeg har ingen problemer med det, der er sket, erklærer cirkusdirektøren.

Han vil dog anmode Næstved Politi om assistance ved næste års elefantbadning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere