Cirkusboss i retten: Telt kollapsede over 550 personer

Retten i Holbæk indleder tirsdag en sag mod en cirkuschef, som var ansvarlig for et telt, der væltede i vinden

Det er søn af cirkusdirektør Benny Berdino på billedet, som er tiltalt i sagen. Foto: Per Rasmussen.
Det er søn af cirkusdirektør Benny Berdino på billedet, som er tiltalt i sagen. Foto: Per Rasmussen.

For snart to år siden kollapsede et cirkustelt tilhørende Cirkus Arena over cirka 550 gæster og cirkusansatte, som var samlet i forbindelse med et firmaarrangement i Kalundborg.

Tirsdag begynder sagens retslige efterspil i Retten i Holbæk, hvor anklagebænken er reserveret til den ansvarlige chef Jackie Berdino-Olsen, søn af cirkusdirektør Benny Berdino.

- Vi har 14 vidner, som tæller eksperter fra blandt andet kriminalteknisk afdeling og Statens byggeforskningsinstitut, flere festgæster og en ansat i cirkus, siger anklager Jens Berger til Ekstra Bladet.

Foto: Privatfoto.
Foto: Privatfoto.

Se også: Politiet: Syv kvæstet under cirkustelt

Anklagemyndigheden mener, at Jackie Berdino-Olsen var den ansvarlige leder i forbindelse med opsætningen af teltet 21. juni, da teltet bukkede under for et par kraftige vindstød midt under et elefantnummer.

 Se også: Teltkollaps: Anklager kræver fængsel til cirkus-boss Se også: Cirkus-direktør: Teltet var orkan-sikret

Han har efter anklagemyndighedens opfattelse både overtrådt arbejdsmiljølovgivningen og straffeloven, og det skal udløse både bøde og fængselsstraf.

Det er straffelovens paragraf 252, der er rejst tiltale efter. Den handler om at udsætte andres liv for fare, blandt andet ved grov skødesløshed.

Se også: Cirkusdirektør sigtes efter teltkollaps: Var ikke sat korrekt op

I forbindelse med ulykken frygtede politiet i første omgang, at der ville være både dræbte og kvæstede personer, men alle i teltet fik reddet sig ud. Syv personer kom lettere til skade.

 

Ulykken fandt sted under fejringen af Seas-NVE's 100-års fødselsdag, hvor Cirkus Arena var hyret til at stå for underholdningen.

Se også: Cirkus-kollaps: Politi i vildrede

Den tiltalte har tidligere udtalt til Nordvestnyt, at han forventer at blive frifundet i sagen:

- Cirkus Arena fulgte alle procedurer og krav, som Kalundborg Kommune stillede, helt efter bogen. 100 procent. Hvis jeg bliver dømt i denne sag, er der ganske enkelt noget galt med lovgivningen.

Se også: Cirkus-ulykke: Min veninde blev ramt i hovedet

I retslisten stod cirkuschefen til at være beskyttet af et navneforbud, men der var tale om fejl, oplyste anklager Jens Berger ved retsmødets start.

Retssagen er sat til at vare tre retsdage - 7., 14. og 16. april.

Se også: Teltkollaps: Elefanter kunne have været livsfarlige

1 af 3 Foto: Privatfoto.
2 af 3 Elefanter og heste efter teltulykken. Foto: Polfoto: Martin Lehmann
3 af 3 Det er søn af cirkusdirektør Benny Berdino på billedet, som er tiltalt i sagen. Foto: Per Rasmussen.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere