Coloplast-ejer fik brev med instrukser af hjemmerøver

Den 35-årige, der sigtes for hjemmerøveriet mod ejeren af Coloplast, brugte sin egen bankkonto til at modtage pengene

Hjemmerøveriet blev begået i Coloplast-chefens hjem i Vedbæk, hvor han og hustruen blev truet med pistol Foto: Mogens Flindt
Hjemmerøveriet blev begået i Coloplast-chefens hjem i Vedbæk, hvor han og hustruen blev truet med pistol Foto: Mogens Flindt

Under hjemmerøveriet i Vedbæk søndag aften mod Coloplast-milliardæren Niels Peter Louis-Hansen og hans hustru Gerda, blev rigmanden truet til at læse et brev, som hjemmerøveren havde med sig. Her stod instrukser om, hvordan de 2,5 millioner kroner skulle overføres til en bestemt bankkonto.

Kontoen viste sig at tilhøre en 35-årig færing, som politiet derefter havde let ved at spore. Han blev anholdt klokken 2.37 natten til mandag seks timer efter hjemmerøveriet på Vedbæk Strandvej.

Den 35-årig færing er varetægtsfængslet til den 30. marts. Han nægter sig skyldig, og har kæret varetægtsfængslingen til Østre Landsret med påstand om løsladelse.

Var i Vedbæk
Retten i Lyngby har vurderet, at der er en begrundet mistanke mod den 35-årige, fordi han passer på det signalement som Niels Peter Louis-Hansen og hustruen har givet af hjemmerøvereren.

Politiet har fastslået, at han var i Vedbæk-området omkring gerningstidspunktet, formentlig efter en analyse af hans mobiltelefon. Men det stærkeste bevis er, at hans egen bankkonto blev brugt til at modtage udbyttet på 2,5 millioner kr., fremgår det af fængslingskendelsen fra retten i Lyngby.

Se også: Coloplast-ejer blandt verdens rigeste

Retten afsagde også kendelse om mentalundersøgelse af den 35-årige, som selv forklarer, at han lider af angst. Han erklærede sig villig til at lade sig mentalundersøge.

Ifølge sigtelsen mod den 35-årige, som Ekstra Bladet har fået indsigt i, trængte den 35-årige ind i villaen på Vedbæk Strandvej ved at knuse en rude kl. 20.30, hvorefter han med en pistol truede ægteparret til at lægge sig ned på gulvet.

Mulige medgerningsmænd?
Så blev Niels Peter Louis-Hansen truet til at læse brevet med hjemmerøverens instrukser, og han overførte 2,5 millioner kr. til det kontonummer, som stod i brevet.

Nordsjællands politi kan ikke udelukke, at der er medgerningsmænd på fri fod og efterforsker nu oplysninger fra den 35-åriges telefon, computer og det brev, som han tvang milliardæren til at læse.

Janni Christensen og Karsten Ree er nærmeste naboer til Coloplast-milliardæren Niels Peter Louis-Hansen, der har været udsat for hjemmerøveri. Foto: Mogens Flindt 112 - 3. mar. 2015 - kl. 14:42 Janni og Karsten naboer til røverioffer: Det er jo frygteligt

I grundlovsforhøret i mandags krævede  forsvareren advokat Anders Larsen sin klient løsladt.

Se også: Coloplast-ejer udsat for groft hjemmerøveri

1 af 2 Niels Peter Louis-Hansen fik stukket et brev i hånden med instrukser om, hvordan han skulle overføre de 2,5 mio. kr. PR-foto: Coloplast
2 af 2 Hjemmerøveriet blev begået i Coloplast-chefens hjem i Vedbæk, hvor han og hustruen blev truet med pistol Foto: Mogens Flindt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere