Coronavirus: Alle hjemvendte danskere er testet negativ

Ingen danskere er smittet med coronavirus, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed

Kan man sammenligne corona med en influenza? Ja, lyder det fra Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut. Foto: AP, Byrd, Reuters, Ritzau Scanpix / Producer: Lasse Brønda

De syv danskere, der er kommer hjem fra Hubei-provinsen natten til mandag, er alle testet negativ for coronavirus.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Anette Lykke Petri, der er overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, siger følgende i meddelelsen:

- Vi har fået overleveret oplysninger fra Forsvarets læge, der har fulgt dem på hjemturen og efterfølgende selv snakket grundigt med hver af dem om deres ophold i Kina og deres hjemrejse. Alle syv er blevet podet for at undersøge, om de var smittet med ny coronavirus. Testresultatet viser glædeligt, at alle testresultater er negative for ny coronavirus.

Følges fortsat
De hjemvendte danskere vil dog fortsat blive fulgt tæt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Selvom de nu er testet negativ for smitte, er det vigtigt, at vi følger deres helbredsmæssige tilstand inkubationsperioden ud.

- Det gør vi ud fra et forsigtighedsprincip. Vi vil være i daglig kontakt med dem, og de er blevet grundigt informeret om forholdsregler, siger Anette Lykke Petri.

Sådan ser den nye coronavirus ud. Det er disse såkaldte 'nøgler' på ydersiden, der binder sig til menneskeceller og gør folk syge. Foto: CDC Tæt på Forskere frygter farlig mutation: Kan gøre coronavirussen super-smitsom

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere