Cyklist dræbt i højresvingsulykke

De pårørende er endnu ikke underrettet, og politiet vil derfor ikke oplyse identiteten på den dræbte

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En cyklist er død efter at være blevet påkørt af en lastbil i et højresving i Thisted. Personen døde på stedet.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

De pårørende er endnu ikke underrettet, og politiet ønsker derfor ikke at oplyse, om der er tale om en mand eller kvinde, samt hvor gammel personen er.

- Ulykken skete klokken 11.06. Jeg ved ikke helt præcist, hvad der skete. Men i krydset ved Østerbakken og Ringvej svinger en lastbil til højre, hvor cyklisten så bliver påkørt. De er formentlig kommet fra samme retning, fortæller Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser samtidig, at Østerbakken i Thisted er spærret, men at politiet er til stede og sørger for at lede bilisterne uden om ulykken.

- Vi regner med, at afspærringen vil vare en times tid endnu, da vi er i gang med at undersøge de tekniske forhold på stedet, afslutter Carsten Henriksen.

 

Opdateres...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere