Cyklist dræbt: Ramt af bil

Landevej spærret efter ulykke

En alvorlig ulykke har kostet en cyklist livet. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En cyklist har tirsdag morgen mistet livet som følge af en ulykke på Marstrupvej ved Ravnsbjergforte syd for Haderslev.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Både cyklisten og bilen kørte i vestlig retning af Marstrupvej, da cyklisten blev påkørt bagfra, siger vagtchef Søren Strægaard til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at den dræbte var en mand, men at han ikke havde nogen id-papirer på sig, hvorfor politiet stadig arbejder på at identificere vedkommende.

Bilisten i ulykken var ikke beruset, da ulykken skete, oplyser vagtchefen.

Fordi ulykkesstedet blandt andet skal undersøges af en bilinspektør, der skal prøve at fastlægge de nærmere tekniske omstændigheder, er Marstrupvej blevet spærret i begge retninger.

Bilister opfordres til at finde alternativ rute. Det er endnu uvist, hvornår vejen ventes at genåbne.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere