Dæmning tæt på kollaps: Her er skrækscenariet

Over 100.000 mennesker er blevet evakueret, efter myndighederne fandt store skader på Oroville Dam i Californien. Hvis det ikke bliver løst, så kan det få fatale konsekvenser

Her er sagen kort (Video: AP)

'Et mareridt som myndighederne for alt i verden vil undgå'

Sådan beskriver Los Angeles Time, det der i øjeblikket rammer USA's højeste dæmning Oroville Dam i den nordlige del af staten Californien.

Ifølge avisen er problemerne opstået, fordi vandet er begyndt at pible over muren. Dermed bliver der skabt et lille hul i bunden af muren, og hvis dette hul sniger sig under den enorme mængde beton og igen får fat i floden Oroville, så kan katastrofen opstå.

Jorden under bliver nemlig så ujævn, at murens fundament bliver så blødt, at der i risiko for, at det hele kollapser.

Se grafikken herunder

Grafik: Stefan Laier Bernkilde. Kilde LA Times.
Grafik: Stefan Laier Bernkilde. Kilde LA Times.
 

Egentlig er dæmningen bygget således, at den godt kan klare, at den går over sin bred. Den er bygget i 1968 og dengang tog ingeniørerne højde for, at massive mængder regn kunne skabe udfordringerne.

Foto: AP 112 - 13. feb. 2017 - kl. 11:23 23.000 soldater klar hvis dæmning bryder sammen i Californien

Kan gå helt galt
Men nu er der alligevel opstået problemer, fordi et område for enden af det såkaldte stemmeværk er begyndt at erodere.

Det kan i sidste ende betyde, at millionvis af ukontrolleret vand kan buldre ned af Californiens største flod, Feather-floden. Og det kan få fatale konsekvenser for de mange beboere, der bor langs vandet.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

- Forestil dig den lille hollandske dreng med fingeren i diget. I historien forsøger barnet at redde naturen ved at stikke fingeren i hullet for at holde en oversvømmelse væk fra regionen. Men når så vandet rammer, så er det helt ude af kontrol, og det er ikke til at stoppe, siger talsmand for 'California Department of Water Resources', Chris Orrock, til Los Angeles Times.

Foto: AP 112 - 13. feb. 2017 - kl. 05:16 Tusinder på vild flugt i Californien: Risiko for at dæmning kollapser

Heldigvis virker det som om, at myndighederne er lykkedes med at få stoppet den dramatiske oversvømmelse af dæmningen. Mandag besluttede de at intensivere dræningen af floden, og det har givet pote, fortæller Chris Orrock.

Tusinder på flugt
Det anslås at mindst 180.000 beboere er blevet bedt om at forlade deres hjem, da de ligger i farezonen.

Myndighederne har sat en storstilet evakuering i gang og køer af biler holder på Highway 99 i et forsøg på at komme ud af det faretruende område.

Se også: Amerikansk dæmning tæt på at bryde sammen

Mandag oplyste nyhedsbureauet AP, at trafikken er brudt totalt sammen og at bilister både er paniske og rasende over situationen. 250 betjente er sendt til området for at hjælpe med at få folk ud.

- Vi er chokerede og ganske vrede over, at vi ikke har fået en bedre advarsel, siger Greg Levias til AP.

Tankstationerne i området er også overfyldte af bilister, der skal have tanket op.

Der bor omkring 16.000 personer i selve Oroville, men nu beretter AP om, at byen er omdannet til en spøgelsesby helt uden liv. Imens er byens indbyggere indlogeret i lejre, mens de venter på, at de forhåbentligt igen kan vende hjem.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Det er ikke en øvelse
- De lavtliggende områder omkring Oroville og langs floden skal evakueres omgående, lød det i en meddelelse fra sheriffen i Butte County.

- Dette er ikke en øvelse. Dette er ikke en øvelse, understreges det.

Se også: Efter vildt regnvejr: Er tørken overstået nu?

Ingeniører begyndte torsdag arbejdet med at udlede vand fra dæmningens overløbssystem. I forbindelse med arbejdet bemærkede ingeniørerne, at dæmningen manglede store stykker af konstruktionen.

Dæmningen er 230 meter høj og er dermed 12 meter højere end den berømte Hoover-dæmning. Den er bygget mellem 1962 og 1968.

Se video fra stedet dæmningen her (Video: AP)

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere