Dagens helt: Reddede 96-årig i kørestol ud fra brand

Flemming Udbjørg handlede lynhurtigt, da der udbrød brand i naboens hun torsdag aften

Se video fra hændelsen her

Se redningsaktionen i klippet ovenfor
______________________________

65-årige Flemming Udbjørg er blevet lidt af en helt i nabolaget i Slagelse. Torsdag reddede han nemlig sin nabo ud, da der udbrød brand i hendes hjem.

Se mere video hos Local Eyes

- Da jeg kom ind i stuen, sad Marie derinde i et lokale fyldt med sort røg, siger Flemming Udbjørg, da Ekstra Bladet fanger ham fredag morgen.

Torsdag omkring klokken 18 ringede det pludselig på FLemming Udbjørgs dør.

- Der kom flere af beboerne hen og sagde, at det brændte hos Marie.

Marie er den 96-årige kvinde, der bor i huset ved siden af.

Flemming løb lynhurtigt derover, og flere chokerede naboer kom i mellemtiden til.

- Folk var i panik. De vidste ikke, hvad de skulle gøre, eller hvad der skete.

Derfor skyndte Flemming Udbjørg sig at gribe til handling, og han løb ind i huset, hvor det brændte, og han fandt den ældre dame, der sidder i kørestol, i et totalt røgfyldt rum.

- Jeg stod lige stille først for at få et øjeblik over, hvad der egentlig skete, og så kørte jeg hende hurtigt ud derfra, siger han.

Startede i køkkenet
Kort tid efter kom der brandvæsen og politi til stedet, og de fik i løbet af kort tid styr på branden.

Branden var opstået, da den 96-årig kvinde havde tændt kogepladen ved en fejl.

- Hun havde fået tændt kogepladen i stedet for ovnen, og maden stod på kogepladen, så der kom røgudvikling, siger Søren Østervig, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 96-åriges lejlighed er nu ved at blive klargjort, så den kan blive beboelig igen. Den 96-årige kvinde blev hurtigt efter, Flemming Udbjørg fik hende ud, kørt til hospitalet, og ifølge Flemming Udbjørg har hun det efter omstændighederne godt.

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere