Danmark dømt for krænkelse af menneskerettigheder

Danmark er blevet dømt for ikke at lade en forvaringsdømt mand få en uvildig bedømmelse af, hvorvidt han stadig er farlig

Danmark har krænket en dømt mands rettigheder. Det har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tirsdag slået fast.

Dermed er en sjælden dom imod Danmark en realitet.

Danmark har ifølge domstolen ageret forkert, da den 54-årige Tim Henrik Bruun Hansen har fået afslag på at få en uvildig bedømmelse af, hvorvidt han fortsat er farlig.

Han blev i 1996 dømt til forvaring for at have forsøgt at voldtage et barn på ti år. Siden har Herstedvester Fængsel igen og igen vurderet, at han er for farlig til at blive udskrevet på prøve.

Men en afvisning af at give ham en uvildig vurdering er en krænkelse af artikel fem i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det.

Domstolen i Strasbourg sagde i 2018 ja til at behandle klagen over Danmark, hvilket sker temmelig sjældent. Endnu sjældnere sker det, at afgørelsen falder ud til klagerens fordel.

Den nu 54-årige Tim Henrik Bruun Hansen har fået rettens ord for, at hans rettigheder er blevet krænket. Politifoto
Den nu 54-årige Tim Henrik Bruun Hansen har fået rettens ord for, at hans rettigheder er blevet krænket. Politifoto
 

Tilfreds advokat
Advokat Tobias Stadarfeld Jensen hos advokaterne Bonnez og Ziebe i Aarhus har ført sagen i Strasbourg. Han glæder sig ikke overraskende over resultatet.

- Det er sjældent, at Danmark får en plet på den menneskeretlige straffeattest, siger han.

- Helt lavpraktisk betyder det, at vi har fået medhold i, at der er sket en krænkelse, og at processen ikke har opfyldt konventionens krav, siger Tobias Stadarfeld.

Det er en grundlæggende rettighed, at en indespærret borger kan få en prøvelse af, om en myndigheds beslutninger er i orden.

I andre sager mod andre lande har domstolen tidligere slået fast, at dømte har ret til en vurdering foretaget med friske øjne, når der er gået en årrække.

Gentagne overgreb
Tim Henrik Bruun Hansen blev i sin tid idømt forvaring, idet han to gange tidligere var dømt for lignende forbrydelser. En psykiater vurderede i forbindelse med dommen i Østre Landsret, at det var overvejende sandsynligt, at manden ville begå en lignende forbrydelse igen, hvis han var på fri fod.

I den udslagsgivende sag i forhold til sin forvaringsdom havde han bortført en tiårig ridepige, som han forsøgte at voldtage og efterlod bundet til et træ. Først efter 17 timer lykkedes det pigen at undslippe på egen hånd.

Københavns Vestegns Politi udsendtE dette billede af den flygtede sexforbryder. Foto: Københavns Vestegns Politi 112 - 9. mar. 2017 - kl. 23:36 Besat af ridepiger: Lænkede 10-årigt offer til træ

I mellemtiden havde gerningsmanden selv kontaktet pigens forældre, men han nægtede at fortælle dem eller politiet, hvor han havde efterladt hende.

Ekstra Bladet har af hensyn til det i dag voksne offer valgt at sløre hendes navn i den gamle artikel fra datidens udgave af Ekstra Bladet. Foto: Ekstra Bladet
Ekstra Bladet har af hensyn til det i dag voksne offer valgt at sløre hendes navn i den gamle artikel fra datidens udgave af Ekstra Bladet. Foto: Ekstra Bladet
 

I marts 2017 var Tim Henrik Bruun Hansen på ledsaget udgang fra Herstedvester, men her lykkedes det ham at flygte, indtil han under et døgn senere blev anholdt.

Se også: Sexforbryder flygtede på udgang: Det koster det ham

I redegørelsen for sagen hos Menneskerettighedsdomstolen fremgår det blandt andet i en rapport fra en psykiater fra 2011, at Tim Henrik Bruun Hansen i mange samtaler udtrykte stor vrede mod fængslet og fængselssystemet.

Han har afvist at få foretaget en kemisk kastrering blandt andet med henvisning til, at han mener det kan få andre helbredsfølger for ham.

Skal sørge for uafhængig vurdering
Det er et enigt kammer, der har afgjort sagen hos Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Alle syv dommere finder således, at mandens ret til en uvildig bedømmelse er blevet krænket.

Med en dom imod sig er det Danmarks pligt at bringe orden i sagen. Staten skal altså sørge for, at der bliver givet mulighed for en uafhængig vurdering. Derudover er Danmark blevet dømt til at betale manden 2000 euro (omkring 15.000 kroner) inden for tre måneder.

Danmark har nu mulighed for at få sagen for Storkammeret, der er domstolens højeste instans.

FAKTA: Hvad er en forvaringsdom?

En dømt mands rettigheder er blevet krænket af Danmark, da han ikke har fået mulighed for en uvildig vurdering af, hvor farlig han er.

Det har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg afgjort tirsdag.

Manden blev i 1996 idømt forvaring for at have forsøgt at voldtage et barn på ti år. Siden har Herstedvester Fængsel igen og igen vurderet, at han er for farlig til at blive udskrevet på prøve.

Læs her om, hvad forvaring er:

* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

* På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.

* Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.

* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.

* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.

* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.

* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.

* Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er dog, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer - for eksempel sindssyge og mentalt retarderede.

* Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for mentalt handicappede.

Kilder: Kriminalforsorgen, Straffeloven, Prøveudskrivningsbekendtgørelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere