Danmark slap nådigt: Seks dræbt af voldsomt stormvejr

Danmark så længe ud til at ligge i farezonen for kraftigt uvejr torsdag - men i stedet gik det ud over Holland og Tyskland

Det voldsomme uvejr har kostet adskillige menneskeliv i Holland, Belgien og Tyskland. Video: AP

Da DMI i weekenden kiggede på deres prognoser for den kommende uge, bød de på dystre udsigter.

Således så det ud til, at kraftigt blæsevejr, der i værste fald kunne blive til storm, ville ramme landet.

Men i løbet af ugen kunne DMI og danskerne ånde lettet op. Den frygtede storm havde nemlig ændret kurs og ramte i stedet syd for Danmark.

DMI har aflyst det varslede blæsevejr. Men man skal stadig passe på ude på vejene. Arkivfoto: Anders Brohus Samfund - 17. jan. 2018 - kl. 20:25 DMI aflyser stormvejr: Men du skal stadig passe på

Og her har uvejret ramt med fuld kraft.

Således har foreløbig seks mennesker mistet livet i det voldsomme uvejr i Holland, Belgien og Tyskland, der har betydet, at Schiphol-lufthavnen i Amsterdam har  været lukket, men alle fjerntog i Tyskland er blevet aflyst. Det skriver AFP og Bild.

De aflyste tyske tog betyder også, at tog fra Hamborg til Danmark er blevet aflyst.

Ud over at lufthavnen i Amsterdam måtte aflyse alle afgange, blev terminaler også afspærret, da der blæste tegl af taget. Ingen mennesker kom dog noget til i den forbindelse.

Lange køer ind til Schiphol-lufthavnen, der har været så godt som lukket totalt ned. Foto: Peter Dejong/AP
Lange køer ind til Schiphol-lufthavnen, der har været så godt som lukket totalt ned. Foto: Peter Dejong/AP
 

Anderledes tragisk gik det dog for sig for en 62-årig mand, der blev dræbt i byen Olst af et væltende træ, da han steg ud af sin bil for at fjerne et andet træ, der havde blokeret vejen.

En anden 62-årig hollænder blev ligeledes dræbt i byen Enschede, da et træ væltede ned over hans bil.

Derudover er en belgisk kvinde blevet dræbt af et træ, der ramte hendes bil, mens tre mennesker er blevet dræbt i Tyskland - blandt andet en lastbilschauffør, der mistede herredømmet over sit køretøj på grund af de svære vejrforhold.

Over store dele af det centrale Tyskland bliver der fortsat varslet om vindstød af orkanstyrke, mens det værste er drevet over i løbet af dagen i Holland og Belgien.

De kraftigste vindstød, der foreløbig har været registreret i Tyskland i løbet af dagen, har været på hele 56 meter i sekundet.

Den kraftig blæst har sat sine spor i Amsterdam. Foto: Peter Dejong/AP
Den kraftig blæst har sat sine spor i Amsterdam. Foto: Peter Dejong/AP

Det er allerede anden gang i år, at Holland bliver ramt af en kraftig storm. Tidligere torsdag var det så godt som umuligt at komme ind til storbyen Rotterdam nordfra, på grund af utallige ulykker på vejene, der betød, at de tre motorveje ind til byen var spærret.

Endelig har også Østrig mærket til det voldsomme vejr, idet dele af landets jernbanenet har været lukket på grund af frygt for laviner.