Dansk bil involveret i alvorlig ulykke i Tyskland

En bil med danske nummerplader har været involveret i et trafikuheld. Tyske medier skriver, at der er børn indblandet i ulykken

Se video fra ulykkesstedet her. (Video: localeyes)

To personer er alvorligt kvæstede og i livsfare, efter at en bil på danske plader sent fredag aften kørte galt på motorvejen nær den tyske by Hannover.

Det skriver flere tyske medier heriblandt, Hannover Allgemeine.

Se mere video på Localeyes.dk

Udenrigsministeriet bekræfter overfor Ekstra Bladet, at de er bekendt med en alvorligt trafikuheld, der er sket i Tyskland

- Der er tale om ikke danske statsborgere, der er bosat i Danmark. De pårørende er underrettet. Udenrigsministeriet har derudover ikke yderligere kommentarer til sagen, da der er tale om en personsag, siger vagthavende.

Efter politiets første oplysninger var familien på vej mod syd. Kort efter midnat mistede føreren af familiens bil herredømmet over den gule Hyundai og slyngede rundt. Bilen kørte ind i autoværnet og blev alvorligt smadret.

Ifølge tyske medier var passagererne en far og en mor samt to børn. De to voksne skulle stadig være i livsfare.

De to børn skulle være uden for livsfare, men er alvorligt kvæstede. 

Far og mor blev indlagt på en sygehus med livstruende kvæstelser. De to børn på bagsæde blev alvorligt kvæstet og også indlagt på sygehus.

Motorvejen var efter uheldet spæret i flere timer.