Dansk by hærget af bilbrande

Bilbrande flere steder i Aarhus har givet beredskabet en travl nat

Foto: Mathias Øgendal
Foto: Mathias Øgendal

Fire køretøjer udbrændte natten til onsdag på Fjældevæget i det vestlige Aarhus.

Det bekræfter vagtchef hos Østjyllands Politi Jes Frederiksen overfor Ekstra Bladet.

- Jeg er ret sikker på, at de er blevet antændt, siger vagtchefen.

- Hvorfor?

- Det kan jeg ikke komme nærmere ind på, men det er min opfattelse.

Køretøjerne stod på række. Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen.

- Vi gør det så grundigt som overhovedet muligt for at få sikret de spor og afhørt de vidner, der skal til for at få sagerne opklaret, siger vagtchef Jes Frederiksen.

Derudover var der sent tirsdag aften også brand i to køretøjer ved Ludvig Feilbergs Vej i Åbyhøj.

- Stederne ligger ikke lige op af hinanden, så om der kan knyttes en forbindelse er for tidligt at sige, siger vagtchefen.

Det vestlige Aarhus har gennem 2019 været hærget af omfattende problemer med bilbrande.

Der er ingen anholdte i den konkrete sag fra natten til tirsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere