Dansk drabseksperts tre teorier om Lisa-mordet

Meget taler for, at Lisa Holm har været udsat for en seksualforbrydelse, vurderer Rejseholdets tidligere kriminalkommissær Kurt Kragh

17-årige Lisa Holm blev fundet død efter fem dages søgen. (Foto: Rumle Skafte)
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Klik og læs mere i grafikken herover - eller se den omfattende tidslinje over hele sagen nederst i artiklen

Var mordet på Lisa Holm seksuelt motiveret? Var det rovmord? Og har politiet fat i de rigtige gerningsmænd?

Sverige blev i sidste uge ramt af en tragedie, da man efter fem døgns intens eftersøgning fandt den 17-årige Lisa Holm fra Skövde død. Tilbage står mysteriet om, hvornår,  hvordan og hvorfor teenagepigen skulle dø.

Svensk politi holder kortene særdeles tæt til kroppen, selv efter at to litauiske sæsonarbejdere er varetægtsfængslet for drabet. Den enes kone er også fængslet - sigtet for at have dækket over forbrydelsen.

Tidligere drabsefterforsker i Rejseholdet Kurt Kragh giver her sine bud på, hvad der kan være sket.

Seksualforbrydelse:

At en 17-årig smuk pige forsvinder og bliver fundet myrdet, taler statistisk set for, at der er tale om en sædelighedsforbrydelse. At hendes ejendele - ifølge den svenske avis blandt andet tøj - er fundet spredt rundt i området mellem cafeen, hvor hun sidst blev set i live, og landejendommen, hvor hendes lig blev fundet, bakker ifølge Kurt Kragh teorien om, at drabet er seksuelt motiveret.

Den formodning renser langt fra de to litauere for mistanke, da de bor omkring 1000 meter fra cafeen og blandt andet har arbejdet i en lade overfor den café, hvor Lisa Holm arbejdede og var med til at lukke den skæbnesvangre aften, hvor hun forsvandt.

17-årige Lisa Holm. (Privatfoto) 112 - 18. jun. 2015 - kl. 11:11 Kriminolog om Lisa-drab: Politiets beviser er tvivlsomme

Anklagemyndigheden har meldt ud, at man endnu ikke har det fældende tekniske bevis, men formåede alligevel at overbevise en dommer om, at alle tre litauere skulle varetægtsfængsles. Det skete for lukkede døre, så offentligheden har ikke indsigt i detaljerne ved grundlovsforhøret, men man varetægtsfængsler ifølge Kurt Kragh ikke folk uden grund:

- Jeg føler mig overbevist om, at de har noget, som knytter de mistænkte til det her: det kan være vidneforklaringer om deres færden eller at man har fundet noget hjemme hos dem.

Det er dog en tidskrævende affære at sikre eksempelvis DNA-spor, der kan fælde en morder. Læs mere om det længere nede.

Kurt Kragh nåede at være i Rejseholdet i 27 år. Foto: Jan Unger Tæt på Efter 27 år i Rejseholdet: Jeg kan tænke som en morder

Meget taler ifølge Kurt Kragh for, at der er en eller anden form for relation til gerningsmanden- eller mændene.

- Men om det er spontant, at gerningsmand- eller mænd er kommet forbi og har set pigen og besluttet sig for at kaste sig over hende, er ikke til at sige. Men tidspunktet på dagen (det var lyst) taget i betragtning er det ikke særlig sandsynligt, at hun er et tilfældigt offer, siger Kragh, som dog fremhæver et eksempel, hvor netop det var tilfældet.

I 1994 blev den 23-årige dansker Louise Jensen, der var på Cypern, overfaldet, bortført, voldtaget og dræbt af tre britiske soldater, da hun kom kørende på sin scooter. Gerningsmænd og offer kendte ikke hinanden. Til forskel fra mordet i Sydvestsverige skete det midt om natten.

Ifølge statistikkerne og Kurt Kraghs 27 års erfaring med drabsefterforskninger, bliver unge kvinder oftest udsat for voldtægt og eller drab efter mørkets frembrud. Er der tale om bortførelser sædelighedsforbrydelser mod mindreårige børn, kan det ligeså godt ske ved højlys dag.

Rovmord:

En teori om drabet kan være, at gerningsmanden- eller mændene har dræbt Lisa Holm i forbindelse med et indbruds- eller røveriforsøg.

- Det er interessant, at hun er med til at lukke cafeen. Det kan være et muligt motiv. Men hvorfor begår man så ikke indbruddet, spørger Kragh, som sidste år udgav den selvbiografiske bog 'At tænke som en morder'.

(Privatfoto) Krimi Lammet af sorg: Læs venindernes gribende afsked med Lisa

Det er ikke kommet frem, om Lisa havde nøglerne til cafeen, men ifølge caféejer Lisa Svedung er der alarm på cafeen, som ikke har været spærret af i forbindelse med efterforskningen.

Det styrker teorien om et forberedt indbrud eller røveri, at de formodede gerningsmænd bor så tæt på cafeen. Det har også været fremme, at den varetægtsfængslede kvinde har arbejdet på cafeen.

Er hun indblandet i sagen, vurderer Kragh først, at det er sket efter forbrydelsen. Ellers ville anklageren have krævet hende varetægtsfængslet på mordmistanken ligesom de andre.

- Min grundlæggende holdning er, at mødre, koner, kærester og søstre vil gøre alt for at dække over mistænkte - uanset, hvor bestialsk forbrydelsen er.

(Foto: Rumle Skafte/Privatfoto) 112 - 17. jun. 2015 - kl. 08:42 Forældre til fængslet i Lisa-sag: Hun var bekymret for pigen

- Har hun, som sigtelsen lugter af, forsøgt at skjule ting, undrer det mig på ingen måde. Heller ikke, at de mistænkte har talt med deres familier om eftersøgningen af pigen i ugen op til, at hun blev fundet.

- Det er helt normalt at høre gerningsmænd sidde og sige 'tænk, det er sket her, hvor vi bor' og spille hele skuespillet og endda kommentere det i medierne, siger Kragh, som ikke vil blive overrasket, hvis kvinden bliver løsladt i næste uge, hvor fristen for varetægtsfængslingen udløber.

Blomster tæt ved caféen, hvor Lisa arbejdede. (Foto: Rumle Skafte/Privatfoto) 112 - 15. jun. 2015 - kl. 14:57 Sigtet kvinde arbejdede samme sted som Lisa

Morderen er på fri fod:

Kurt Kragh udelukker ikke, at der kan være tale om en helt tredje gerningsmand.

- Det kan være en forsmået kæreste eller en, som hun har afvist, der har taget en beslutning om at bortføre og voldtage hende.

Det, der taler imod den teori, er blandt andet tidspunktet for overfaldet.

- Normalt, når det er nogen, der er tæt på - en tidligere eller forsmået kæreste - sker forbrydelserne i hjemmet eller i nærheden af hjemmet. Det kan selvfølgelig være en bejler, som har haft et godt øje til hende, der bor i nærheden af cafeen, som har siddet og ventet på, at hun skulle få fri fra arbejde. Så kan hun have afvist ham, og så er det gået galt, siger Kragh, som mener, at de oplysninger, der er kommet frem om efterforskningen, peger i retning af en 'høj grad af impulsivitet'.

- De er 'uorganiserede', og derfor er der også stor sandsynlighed for, at de har efterladt deres DNA i form af sæd, spyt, hår osv.

Se også: Alle mistænkte fængslet i Lisa-sagen

Skulle det ske, at de to mordmistænkte litauere går fri, er det afgørende, at politiet ikke har lagt sig fast på et bestemt spor:

- Jeg er overbevist om, at man har alle døre stående åbne i efterforskningen.

At det er tilfældet, styrkes yderligere af politiets lukkethed.

- Hvis ikke, det er de to varetægtsfængslede, skal en gerningsmand på fri fod ikke kunne sidde og læse om efterforskningen og de tekniske undersøgelser.

Se også: Han er virkelighedens La Cour fra Rejseholdet

På den anden side mener Kurt Kragh, at det kan være en fejl af politiet at være alt for lukkede:

- Jeg har oplevet mange gange, at politiet holder kort tæt til kroppen af årsager, som ikke eksisterer, fordi de er bange for at dumme sig. Men tit vil åbenhed kunne medføre flere tips og spor og hjælp til opklaringen af sagen.

Hvor blev hun dræbt

Politiet har ved hjælp af Missing People fundet flere af Lisa Holms genstande spredt rundt på areal mellem cafeen og det sted, hvor hun blev fundet. Der er cirka tre kilometers afstand.

Blandt andet fandt de nu mordmistænkte håndværkere en af hendes scooter-handsker i laden overfor cafeen - en lade som senere blev afspærret og genstand for et omfattende gravearbejde.

Lisa Holm blev ifølge politiet myrdet af to litauiske sæsonarbejdere, der bor omkring 1000 meter fra Café på Klostret, hvor den 17-årige pige nåede at arbejde i tre uger. (Foto: Rumle Skafte/Alex Ljungdahl) 112 - 16. jun. 2015 - kl. 15:07 Sigtelse afslører: Uvist hvornår Lisa blev myrdet

Det sammenholdt med spredningen af Lisa Holms ejendele tyder ifølge Kurt Kragh på, at gerningsstedet ikke er det samme som findestedet.

- Det kan være udtryk for, at hun har været udsat for noget i den lade og derefter er blevet transporteret til det sted, hvor hun blev fundet.

Kurt Kragh ser spredningen af Lisa Holms genstande, som et muligt forsøg på at vildlede efterforskningen, men hælder nu mere til, at det er et udtryk for uorganiseret adfærd fra gerningsmanden/mændene

- Man ser tit gerningsmænd forsøge at skaffe sig af med liget og derefter enten kaste ejendele ud af vinduet på vej væk eller samlet lægge dem i en sort sæk i en affaldscontainer på eksempelvis en rasteplads.

De to mordmistænkte brødres familie i Litauen er overbevist om, at der er tale om en forfærdelig fejl, og at de tre anholdte alle er uskyldige i drabet på Lisa Holm. (Foto: Rumle Skafte/Privatfoto) 112 - 16. jun. 2015 - kl. 08:48 Familien til mistænkte for mordet på Lisa: De bliver løsladt

Det vil liget afsløre:

Mens Sverige og dele af udlandet i spænding afventer svar på, hvad der skete med Lisa Holm, venter politiet på resultater af tekniske undersøgelser og DNA-analyser.

- Obduktionen tager et par timer - højst tre timer, men liget skal i lighed med fundne genstande også undersøges for DNA-spor, og det kan godt tage lang tid at finde. En DNA-profil stillet ud fra et mundskrab tager typisk ikke mere end 24 timer. Når det omhandler for eksempel beklædningsgenstande er det en længere proces at undersøge hver eneste centimeter for DNA. Der kan være tale om meget små mængder som en spyt eller sæddråbe, som skal opformeres for at lave en profil. Det tager typisk et par uger.

Desuden har selve ligfundet også givet politiet en indikation af, hvad der er sket, mener Kurt Kragh:

- Der er også retsmedicinere på findestedsundersøgelsen, som allerede her får indtryk af, om der er tale om almindelig vold eller en sædelighedsforbrydelse. Her er der også tit en indikation på motivet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 2 Kurt Kragh arbejdede i 27 år som kriminalkommissær i Rejseholdet. (Foto: Jan Unger)
2 af 2 17-årige Lisa Holm. (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere