Dansk eks-minister anholdt i Comorerne

Danskeren Said Mchangama er blevet arresteret i Comorerne. Han er tidligere finansminister i det lille ø-rige

Den danske statsborger Said Mchangama er blevet arresteret i Comorerne efter at have opfordret til en 72 timers generalstrejke.

Det skriver fransk sprogede medie Le Figaro.

Den 60-årige dansker har tidligere været finansminister og formand for det comoriske parlament i det lille ø-rige, der ligger i Det Indiske Ocean mellem Mozambique og Madagascar.

Danskeren er aktiv i en forbrugerpolitisk bevægelse i ø-riget og strejken er arrangeret som en protest imod den mangelfulde el- og vandforsyning på øerne. En strejke der altså har ført til anholdelse af danskeren på grund af 'opfordring til had'.

Far til kendt jurist
TV2 skriver, at Said Mchangama er far til den danske jurist Jacob Mchangama, der mandag tweetede om sin fars anholdelse.

Sønnen Jacob Mchangama er direktør for den juridiske tænketank Justitia, der betegner sig selv som Danmarks første uafhængige juridiske tænketank, hvis formål er at sætte fokus på frihedsrettigheder og retsstatsprincipper.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere