Dansk eks-rocker mødtes med politi om forsvundet rigmands-hustru

Tidligere rocker Michael Green mødtes fredag med norsk politi om sagen om den forsvundne Anne-Elisabeth Hagen

Anne-Elisabeth Falkevik Hagen blev sidst set 31. oktober. Her er et kort overblik i sagen. Video: VGTV.

Eks-rockeren Michael Green var fredag til møde med norsk politi i forbindelse med sagen om Anne-Elisabeth Hagen.

Det bekræfter han over for Ekstra Bladet på en mail.

Han ønsker dog ikke at uddybe, hvad mødet mere specifikt omhandlede.

Det var norske TV 2, der tidligere på dagen skrev om mødet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den tidligere rocker Michael Green er nu formand for TBM Scandinavia, en organisation for tidligere bandemedlemmer. Foto: Ernst van Norde
Den tidligere rocker Michael Green er nu formand for TBM Scandinavia, en organisation for tidligere bandemedlemmer. Foto: Ernst van Norde

Den tidligere rocker er nu formand og talsperson for organisationen TBM Scandinavia, som hjælper bandemedlemmer, der vil ud af miljøet.

Han bekræfter desuden, at han 24. september mødtes med milliardæren Tom Hagen, som er gift med Anne-Elisabeth Hagen, og Tom Hagens advokat Svein Holden.

Heller ikke dette møde ønsker han at give flere detaljer omkring.

'Hvad der på omtalte møde for tre uger siden blev drøftet, det kan jeg ikke oplyse om. Det må være advokat Svein Holden I her må spørge om dette, og op til ham om han ønsker, at oplyse om mødets indhold', skriver Michael Green.

Anne-Elisabeth Hagen har været sporløst forsvundet siden 31. oktober sidste år. Hun forsvandt fra sit hjem, og på grund af et trusselsbrev, der var efterladt til ægtemanden, Tom Hagen, behandlede politiet i første omgang sagen som en kidnapningssag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem 31. oktober sidste år, og politiet har endnu ikke opklaret sagen. Foto: Ritzau Scanpix
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem 31. oktober sidste år, og politiet har endnu ikke opklaret sagen. Foto: Ritzau Scanpix

I brevet blev Tom Hagen afkrævet 100 millioner kroner i bytte for sin hustrus sikkerhed.

Politiet har dog sidenhen meldt ud, at deres formodning er, at Anne-Elisabeth Hagen kan være blevet udsat for en alvorlig forbrydelse.