Dansk fodboldtræner fanget midt i blodbad: Jeg ryster over hele kroppen

Erdogan Aslan var nær Atatürk lufthavnen, da bomberne sprængte

Erdogan Aslan var vidne til selvmordsangrebet i Istanbul. (Foto: Privat)
Erdogan Aslan var vidne til selvmordsangrebet i Istanbul. (Foto: Privat)

Den danske fodboldtræner Erdogan Aslan befandt sig i en bil foran udenrigsterminalen ved Atatürk lufthavnen i Istanbul, da eksplosionerne fandt sted.

- Jeg skulle aflevere en af mine venner, der arbejder i lufthavnen, så jeg holdt stille, fordi der var trafikkø. Jeg troede først, at de første skud skyldtes, at politiet der efter en tyv eller noget, fortæller en rystet Erdogan Aslan til Ekstra Bladet gennem en telefonforbindelse fra Istanbul, og fortsætter:

- Pludselig hørte jeg en masse skud og skrig, og kort tid efter lød der en kæmpe eksplosion.

Kaotiske scener uden for Atatürk Lufthavn i Istanbul efter de dødelige eksplosioner. Her er det blandt andet nogle af de første amatøroptagelser, tv-stationerne fik ind tirsdag aften. (Video: AP)
Kaotiske scener uden for Atatürk Lufthavn i Istanbul efter de dødelige eksplosioner. Her er det blandt andet nogle af de første amatøroptagelser, tv-stationerne fik ind tirsdag aften. (Video: AP)

Ekstra Bladets reporter og fotograf er ved en tilfældighed strandet i Istanbul lufthavn. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 28. jun. 2016 - kl. 22:26 Ekstra Bladet i Istanbul lufthavn: Vi må ikke komme ud

Det lykkedes Erdogan Aslan at komme væk fra køen for at bringe sig selv i sikkerhed. Han er nu tilbage hos sin familie i Istanbul.

- Det var et vanvittigt kaos. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg er fuldstændig i chok, og jeg ryster over hele kroppen. Det her er jo gået ud over helt uskyldige mennesker, siger han til Ekstra Bladet.

112 - 28. jun. 2016 - kl. 23:16 Danskere i Istanbul lufthavn: Skræmmende tæt på

Erdogan Aslan er i Tyrkiet for at besøge sin familie. Han har endnu ikke hørt fra vennen, han kørte til lufthavnen.

- Jeg er meget påvirket efter episoden. Jeg så en mor løbe skrigende afsted, fordi hun lige havde afleveret sin mand og sit barn på seks år, men hun blev stoppet af politiet. Der var så mange forfærdelige scener.

Erdogan Aslan er til dagligt træner i fodboldklubben Svebølle på Sjælland.

Opdateres..

1 af 3 Foto: AP
2 af 3 Tyrkiske myndigheder bekræfter, at 28 personer er dræbt efter bombeangrebet. Foto: AP.
3 af 3 Erdogan Aslan var vidne til selvmordsangrebet i Istanbul. (Foto: Privat)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere