Dansk fodboldturnering ramt af voldtægtssager

Der er anmeldt en fuldbyrdet voldtægt samt et voldtægtsforsøg til fodboldturneringen Fanø Sommercup

Fodboldturneringen Fanø Sommercup er ramt af to ubehagelige sager.

Politiet har fået anmeldelse om en fuldbyrdet voldtægt af en 14-årig pige natten til lørdag. Derudover er en mand efterlyst for voldtægtsforsøg på en anden 14-årig pige sent lørdag aften.

Det skriver JydskeVestkysten.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 1.53 natten til lørdag en anmeldelse om, at der var blevet begået en fuldbyrdet voldtægt på en 14-årig i skovområdet i nærheden af, hvor Fanø Sommercup afholdes. Politiet er i gang med afhøringer og kommer derfor ikke med flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Lørdag klokken 23.15 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om et voldtægtsforsøg. En anden 14-årig pige, der havde siddet og tisset i skoven, var blevet forsøgt trukket ind i skoven af en mand, hun ikke kendte. Det lykkedes hende at sparke sig fri og komme væk fra stedet.

I sagen om voldtægtsforsøg efterlyser politiet ifølge JydskeVestkysten en mand på 25-30 år, der er mellemøstlig af udseende, 175-180 cm høj, kraftig af bygning, har mellemlangt, tilbagestrøget hår og er iført en lyserød T-shirt og sorte joggingbukser med lodrette, hvide striber.

Fanø Sommercup fandt sted på Fanø 18.-20. juli. Det er Danmarks største fodboldturnering for femmandshold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere