Dansk grisetransport i voldsom ulykke: Adskillige døde

Der var i alt 115 grise i den lastbil, der væltede onsdag morgen i Sydjylland. Cirka 20 er døde eller blevet aflivet

Advarsel: Voldsomme billeder. Redningarbejderne er i fuld gang med at fange de undslupne grise efter ulykken (Video: Localeyes)

En lastbil fyldt med grise er onsdag morgen kørt i grøften ved Kirkevej i Vamdrup i Sydjylland.

Det skriver TV Syd.

Ifølge tv-stationen skete uheldet, da lastbilen kørte ud i den bløde rabat ved siden af vejen og begyndte at slingre så meget, at lastbilens bageste anhænger, der var fyldt med grise, væltede.

Se mere video på Local Eyes.

Efter ulykken er omkring 20 grise døde af de i alt 115, der var i grisetransporten.

- Vi har tilkaldt en dyrlæge, der har været nødt til at aflive flere grise, siger indsatsleder Rasmus Johannesen fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

- Første prioritet er at få de grise, der løber rundt ude på markerne, væk, så de kan blive tilset af en dyrlæge, siger Rasmus Johannesen til TV Syd.

Der er dog ingen mennesker, der er kommet til skade.

- Det er 'kun' grise, der er kommet til skade. Heldigvis ikke nogle mennesker, tilføjer vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi over for Ekstra Bladet. 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen