Dansk kvinde anmelder voldtægt i populær ferieby

En 26-årig dansk kvinde har anmeldt en voldtægt i badebyen Rimini i Italien. Politiet har allerede anholdt og sigtet en blomstersælger

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En kvindelig dansk turist i den populære italienske badeby er angiveligt blevet voldtaget tidligt søndag morgen.

Det skriver flere italienske medier heriblandt Corriere della Sera og nyhedsbureauet Ansa.

Efter sigende fandt overgrebet sted på strandpromenaden Viale Regina Margherita, da den 26-årige danske kvinde var på vej hjem til sit hotel. Her dukkede den mistænke op på cykel, hvorefter han angreb hende og voldtog hende.

Efterfølgende søgte hun tilflugt på en bar i området, og personalet ringede til politiet.

Carabinieri (politiet i Italien red.) har i de seneste dage efterforsket sagen, og nu er det lykkedes at finde frem til en mistænkt. Der er tale om en 37-årig blomstersælger fra Bangladesh, der i forvejen er kendt af politiet.

Tre gange tidligere skal han have begået seksuelle overgreb mod to kvinder og en pige, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere