Dansk kvinde dræbt i ulykke i Spanien

Parret er ifølge mediet bosiddende i området, hvor ulykken skete

De to biler kørte frontalt sammen. Foto: Ritzau Scanpix
De to biler kørte frontalt sammen. Foto: Ritzau Scanpix

En dansk kvinde har mistet livet i en trafikulykke i Malaga i Spanien.

Hendes 53-årige mand blev kvæstet i ulykken, mens også en 19-årig kvinde kom til skade.

Det bekræfter Guardia Civil, der er en paramilitær enhed, over for det dansksprogede netmedie Spanien i Dag.

Ulykken skete kort før klokken 21.40 søndag aften nær byen Coín, der ligger cirka 30 kilometer nord for Marbella.

To finner uskadt
Her kørte to biler frontalt sammen - i den ene bil sad danskerne, mens to finnere befandt sig i den anden bil. Den 54-årige kvinde sad på bilens passagersæde foran, mens manden førte bilen. Den 19-årige kvinde sad på bagsædet.

Ingen af parterne i den modkørende bil kom til skade i ulykken.

Parret er ifølge mediet bosiddende i området, hvor ulykken skete.

Ulykken skete nær en rundkørsel, men politiet i Malaga arbejder fortsat på at klarlægge omstændighederne ved kollisionen.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Udenrigsministeriets Borgerservice.