Dansk kvinde dræbt i ulykke i udlandet

En dansk kvinde er omkommet i en skibsulykke i Holland

Søfartsstyrelsen bekræfter ulykken overfor Ekstra Bladet. Foto: Torben Åndahl / Ritzau Scanpix
Søfartsstyrelsen bekræfter ulykken overfor Ekstra Bladet. Foto: Torben Åndahl / Ritzau Scanpix

En kvindelig styrmand fra det danske rederi Høj er omkommet i en ulykke i Holland.

Det bekræfter ejeren af rederiet, Søren Høj, over for Ekstra Bladet.

- Vi kan bekræfte, at vi haft en tragisk ulykke, hvor en styrmand er afgået ved døden. Vi kender ikke de nærmere omstændigheder om ulykken og afventer nærmere undersøgelse, siger han.

Søfartsstyrelsen bekræfter også, at der sket en dødsulykke.

- Vi kender ikke omstændighederne endnu, men vi har sendt to skibsinspektører ned til skibet i Holland, som skal eftertjekke sikkerheden, før det får lov at sejle videre, siger Lars Gerhard Nielsen, der er kontorchef for sikkerhed, syn og udvikling.

Dybt berørt
Rederiejer Søren Høj har ikke yderligere oplysninger om ulykken, men gør opmærksom på, at det er noget, som berører medarbejderne dybt. De pårørende til den omkomne styrmand er underrettet.

- Vi er alle sammen i virksomheden dybt berørte af ulykken. Vi har sørget for, at pårørende og medarbejdere har fået den bistand, som de har behov for, siger Søren Høj.

Ekstra Bladet har rettet henvendelse til Udenrigsministeriet, som i skrivende stund ikke er vendt tilbage.

Skærm

Hent flere
Hent flere