Dansk kvinde fundet død på hotel i Spanien

En dansk kvinde er fundet død på et hotelværelse i ved den spanske by Malaga, bekræfter Udenrigsministeriet

(Foto: BQ Andalucía Beach)
(Foto: BQ Andalucía Beach)

Ved du, hvem den døde kvinde er? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

En dansk kvinde er fundet død på et hotel i Torre del Mar øst for den spanske storby Malaga.

Det bekræfter Udenrigsministeriet overfor Ekstra Bladet.

Den danske kvinde var på ferie med sin kæreste i det sydspanske ferieparadis. Kæresten var den person, der alarmerede personalet på hotel BQ Andalucia.

Umiddelbart efter blev en ambulance tilkaldt, men kvindens liv stod ikke til at redde.

Ekstra Bladet har været i kontakt med personalet på hotellet:

- Vi får en melding klokken ni i morges om, at der er en død kvinde på et af vores hotelværelser. Det er kvindens kæreste, der kommer ned i receptionen og fortæller, at han har fundet sin kæreste livløs i værelset.

- Herefter tilkalder vi ambulance og politi. Politiet har afspærret rummet og har de seneste timer undersøgt det, siger hotel-manager på BQ Andalucia Andres Guerrero til Ekstra Bladet.

Ifølge hotel-manageren blev den danske kæreste til den afdøde kvinde taget med på stationen af politiet, efter kvinden var kørt væk, og sent søndag aften var han endnu ikke kommet retur på hotellet.

Han oplyser samtidig, at politiet senere på dagen vendte tilbage til hotellet, hvor man blandt andet tog den danske kærestes ejendele med på stationen.

I følge den spanske avis 20 Minutos er liget af den danske kvinde blevet bragt til Retsmedicinsk Institut i Malaga for at afklare dødsårsagen.

De pårørende er underrettet.

Ved du, hvem den døde kvinde er? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere