Dansk kvinde gruppevoldtaget på populær ferieø: Fire mænd anholdt

Ifølge avisen er fire marokkanere anholdt for at have gruppevoldtaget en dansk kvinde sidste år på Gran Canaria

Spansk politi har anholdt fire mænd, der mistænkes for at stå bag en gruppevoldtægt af en dansk kvinde på den spanske ferieø Gran Canaria i december sidste år.

Det skriver den spanske avis El Pais.

Kvinden var ifølge avisen på vej hjem fra byen, da hun blev passet op af en ukendt gerningsmand, der tvang hende til et øde sted. Her voldtog han hende.

Kvinden mistede undervejs bevidstheden, og da hun vågnede lå en anden mand oven på hende, og hun fik efterfølgende vristet sig fri af manden.

Den danske kvinde meldte straks episoden til politiet.

Men den indledende efterforskning viste, at kvinden havde været udsat for en voldsom gruppevoldtægt, hvor flere mænd skiftedes til at misbruge den bevidstløse kvinde.

Ifølge El Pais så viste videoovervågningen fra stedet, at fire mænd voldtog kvinden, inden en femte forsøgte, og det var her, at hun vågnede op. Kvinden kæmpede i flere minutter, før hun endelig kom fri.

De fire anholdte er alle marokkanere i alderen 26 til 32 år. Politiet leder stadig efter den femte mand fra videoen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere