Dansk mand forsvundet efter rave-fest i Sverige

Politihunde leder lige nu efter en dansk mand i 30'erne, som er forsvundet efter en fest i Sverige

Ved du noget om den forsvundne mand, så giv os et tip på sms/mms 1224 (Alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk.

En dansk mand er meldt savnet i Sverige, efter en ravefest lørdag aften.

Festen foregik i Askum, og da manden ikke var dukket op søndag eftermiddag, besluttede vennerne at melde manden savnet, skriver det svenske medie Bohusläningen.

- Vi var ved festområdet ud på aftenen og natten for at søge efter personen, siger Stefan Lång fra politiet i Uddevalla til Bohusläningen.

Politiet søger blandt andet med hunde i området, der betegnes som farligt og fyldt med vandhuller.

- Det er et stort område, som skal gås igennem, siger pressetalsmand for politiet Christer Fuxborg.

Den danske mand er sidst set iført mørke shorts og en sort t-shirt.

I alt søger fem politipatruljer og tre hundepatruljer efter danskeren.

Opdateres...

Ved du noget om den forsvundne mand, så giv os et tip på sms/mms 1224 (Alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk.