Dansk mor overtrådte tildækningsforbud fire gange: Nu er dommen faldet

En kvinde fra Aalborg har nu fået sin dom for at overtråde det omtalte tildækningsforbud, der trådte i kraft sidste år

Kvinden skal nu betale penge for at have overtrådt loven. Foto: Ritzau scanpix/ Stefan Wermuth
Kvinden skal nu betale penge for at have overtrådt loven. Foto: Ritzau scanpix/ Stefan Wermuth

Siden første august 2018 har det være ulovligt at gå tildækket i det offentlige rum i Danmark.

Der er efter loven trådte i kraft blevet rejst 39 sigtelser.

Nu er der faldet dom i sagen, hvor en mor er blevet sigtet for fire gange at overtræde forbuddet.

500 kroner i bøde per overtrædelse kunne det blive til ved retsmødet i Aalborg.

Kvinden blev anmeldt for at dukke op Seminarieskolen i Aalborg med niqab, da hun var til sit barns første skoledag.

Efterfølgende blev kvinden meldt af en borger, og Nordjyllands Politi gik ind i sagen.

Det skriver Nordjyske Medier.

Det blev takseret til 2000 kroner for fire overtrædelser. Anklagemyndigheden mente, at kvinden havde begået overtrædelsen seks gange, og kvinden mente kun, at hun havde gjort det én enkelt gang.

Retten fandt det dog bevist, at der var tale om fire gange.

Det er første gang, at der er blevet sat en pris på overtrædelsen, og anklager Peter Rask fortæller, at sagen blev taget op for at få lagt et niveau for bøden.

Ud over de muslimske klædedragter som niqab og burka er det også ulovligt at skjule ansigtet på andre måder i det offentlige rum med for eksempel et falskt skæg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere