Dansk narkoboss levede i sus og dus: Havde luksus-hovedkvarter i Malmø

Dansk bagmand i stor narkosag var omgivet af luksus. I hovedkvarteret fandtes blandt andet et Rolex-ur til en værdi af en kvart million

Dansk narkoboss var omgivet af luksus i sit hovedkvarter i Malmös mest genkendelige bygning, Turning Torso. Foto: Thomas Larsen
Dansk narkoboss var omgivet af luksus i sit hovedkvarter i Malmös mest genkendelige bygning, Turning Torso. Foto: Thomas Larsen

Et Bang & Olufsen-anlæg, en Louis Vuitton-taske og et guldur i modellen Rolex Submariner er bare et udsnit af de luksusgenstande, der fandtes i et narko-hovedkvarter placeret i Malmøs 190 meter høje vartegn, Turning Torso.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Hovedkvarteret tilhørte en 39-årig dansker, som i maj blev idømt ti års fængsel ved Retten i Glostrup.

Manden var en af bagmændene i et organiseret narko-netværk, som smuglede kilovis af kokain fra Sverige til Danmark.

Der er tale om minimum seks kilo kokain, som blev beslaglagt i december 2017. Desuden er der beslaglagt pengesummer, der svarer til salg af 6,6 kilo kokain.

Gemte millioner i studiebolig
Dansk og svensk Politi arbejdede sammen i flere måneder for at optrevle den 39-åriges aktiviteter. Man fandt blandt andet ud af, at han ofte mødtes med en dengang 25-årig dansk studerende i en frisørsalon i Herlev.

Derfor opsattes overvågning i den 25-åriges studiebolig, og inden længe var der bid.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange millioner jeg har haft liggende, kan man ifølge Expressen høre den 25-årige sige på optagelsen.

Samme dag mødtes han med to mænd fra Malmø ved en gangtunnel, hvor han aflerevede 1,4 millioner kroner, som angiveligt skulle fragtes til den 39-årige. De to svenskere blev dog stoppet af politiet, og pengene konfiskeret.

Den 25-årige blev i maj idømt ni års fængsel. De to svenskere blev sigtet for hvidvaskning, men frifundet ved byretten i Malmø.

Denne sag er blot én i en række sager om indsmugling af narko til Danmark via Sverige.

Senest er 20 personer blevet varetægtsfængslet i forbindelse med efterforskningen af sagen, der af politiet er blevet døbt Operation Goldfinger.

Se også: 20 fængslet i stor narkosag

De anholdte brugte privatfly til at smugle kokain. Foto: Europol 112 - 26. jul. 2019 - kl. 09:35 International operation: Smuglede kokain i privatfly

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere