Dansk politi advarer: Dette trick kan lænse din konto

Svindlere på nettet udgiver sig for at være betjente - narrer borgere til at give adgang til private oplysninger

Der er brug for en mere koordineret indsats over for de kriminelle på nettet. Og den kommer nu, lover justitsminister Søren Pape Poulsen. Videoreportage: Ritzau TV

TIP OS: Har du oplevet denne type af svindel? Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

Fredag gik Rigspolitiet på nettet med en skarp advarsel til landets borgere.

Svindlere har nemlig fundet en ny metode til at udnytte politiets autoritet og narre netbrugere til at udlevere Nem-ID og andre personlige oplysninger.

Se også: Falsk 'bagmandspoliti' narrede 1,3 millioner kr. fra 78-årig kvinde

Se også: Brødre aflurede ofres oplysninger på biblioteker

Møder op i hjemmet
Svindlen sker ved, at ofrene får et kald, hvor svindleren siger, at han er fra politiet og er i gang med at efterforske en sag.

For at opklare sagen har han brug for adgang til offerets private data og måske til en computer.

I nogle tilfælde har svindlerne været så frække, at de møder op hos folk privat for at 'sikre tekniske spor'.

112 - 8. jan. 2019 - kl. 14:43 Politiet går i krig mod netsvindlere: Sådan vil de hjælpe dig

Forlang legitimation
Politiets råd er, at man aldrig lukker folk ind i sit hjem, der siger, at de er fra politiet, men ikke kan legitimere sig ordentligt.

Man skal heller ikke udlevere NemID, pinkoder og andet over telefonen, selv hvis nogen siger, at de ringer fra politiet.

Sker det, så nægt og forlang at få lov til selv at ringe til den politikreds eller politienhed, som opkalderen siger, at vedkommende ringer fra.

Hvis sagen er ægte, vil politiet naturligvis imødekomme kravet.

TIP OS: Har du oplevet denne type af svindel? Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

Politiets råd

- Politiet beder dig aldrig om oplysninger vedrørende dit NEM-ID kort, koder eller andre personfølsomme oplysninger.

- Er du i tvivl om, hvorvidt det er politiet, der har kontaktet dig, kan du altid ringe til den pågældende politikreds, og spørge efter den pågældende medarbejder.

- Får du besøg af politiet, bør du altid sørge for at se gyldig politilegitimation.

Kilde: Rigspolitiet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere