Dansk politi om skrækdansker: Vi vil ikke have ham nu

Fremstilles i retten i dag: Peter Frederiksen, der er sigtet for at have bedøvet og omskåret 21 kvinder og gemt kønsdelene i sin fryser, er samtidig eftersøgt af dansk politi

Sådan forsvarede Peter Frederiksen sig, da Ekstra Bladet mødte ham under ransagningen af hans butik i Bloemfontein. (Video: Anthon Unger/redigering: Mikkel Cramon)

Det danske politi vil ikke forsøge at få den 63-årige Peter Frederiksen udleveret til afsoning for en dom for ulovlig våbenbesiddelse i Danmark. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Danskeren er blevet kendt verden over, efter politiet i Sydafrika i forrige uge fandt 21 kvindelige kønsdele i hans fryser.

Peter Frederiksens eks-kone Tutti.(Foto: Anthon Unger) Krimi Skrækdanskerens eks-kone: Jeg blev bedøvet med champagne – vågnede i pøl af blod

- Vi er blevet kontaktet af de sydafrikanske myndigheder, som spurgte, om vi vil have ham udleveret. Til det svarer vi dem, at vi ikke vil have ham, før sagen mod ham er afsluttet i Sydafrika, siger anklager Rikke Hald fra Nordsjællands Politi.

Peter Frederiksen har i ni år været på flugt fra dansk politi. Han blev i 2006 taget med adskillige illegale våben i sit hjem, men flygtede til Sydafrika, inden retssagen startede i Danmark. Han fik efterfølgende seks måneders ubetinget fængsel.

Tre gange fængsel
Også politiet i Lesotho vil gerne have fingre i Peter Frederiksen. Her har hans hustru også anmeldt ham for at have maltrakteret hendes underliv.

Dermed sidder den 63-årige i sin sydafrikanske celle med tre af de fra Matador-spillet frygtede 'Ryk direkte i fængsel'-kort i hånden. Hvis han bliver dømt i Sydafrika: Ryk direkte i fængsel. Når det er overstået: Ryk direkte i fængsel i Lesotho. Hvis du stadig er i live til den tid: Ryk direkte i fængsel i Danmark.

Peter Frederiksen i retten tidligere på ugen. Mandag skal han fremstilles på ny. (Foto: Anthon Unger) 112 - 27. sep. 2015 - kl. 14:34 Mystik om skrækdanskers opholdstilladelse

- Men hvis han bliver dømt i Sydafrika, er det ikke utænkeligt, at han selv vil anmode Danmark om lov til at afsone i et dansk fængsel, siger Rikke Hald fra Nordsjællands Politi.

De sydafrikanske fængsler er notorisk kendte for bandekriminalitet, for voldtægter af medfanger og overbelægning.

Kan søge om afsoning i Danmark
Hos Rigspolitiet i Danmark oplyser man, at en anmodning om afsoning i dansk fængsel skal behandles af Justitsministeriet.

- Men det er jo også op til de sydafrikanske myndigheder. Det er ikke sikkert, at de vil udlevere ham til afsoning i Danmark, siger politikommisær John Friis-Pedersen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsenhed.

Dommen over Frederiksen faldt i 2010, men først i marts i år blev han efterlyst internationalt via Interpol.

På trods af en dom for ulovlig våbenbesiddelse i Danmark, fortsatte Peter Frederiksen i branchen, da han åbnede sin egen våbenbutik i Sydafrika kort efter flugten fra Danmark. Foto: Anthon Unger Krimi Skrækdanskers fortid: Gemte våbenlager hos sin danske familie

- Vi havde jo gået og eftersøgt ham i Danmark længe nok, så i marts sendte vi eftersøgningen ud via Interpol, forklarer anklager Rikke Hald.

Både dansk politi og Peter Frederiksen var nemlig klar over, at hvis der ikke blev gjort noget aktivt for at finde ham, ville hans straf ifølge dansk lov være forældet den 17. september.

Anholdt på udløbsdag
Det var formodentlig for at lokke ham i en fælde, at Peter Frederiksen ikke optrådte på den liste med navne og billeder af 42 andre personer, som Danmark for tiden officielt har efterlyst via Interpol. Politiet arbejder nemlig med to lister, forklarer Rigspolitiet.

- Der er dem, vi eftersøger med navn og billede i håb om at en nabo eller andre vil genkende dem. Så er der andre, vi blot eftersøger via Interpol uden at lægge dem frem med navn og billede, forklarer politikommisær John Friis-Pedersen.

Skæbnen ville, at politiet i Sydafrika anholdt Peter Frederiksen den 17. september - præcis den dag, han havde regnet med, at hans dom i Danmark var forældet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen