Dansk serieforbryder flad: Advokat tvinges til gratis arbejde

Den berygtede serieforbryder Peter Frederiksen er løbet tør for penge. Nu tvinger retten danskerens advokat til at arbejde gratis indtil der er fundet en løsning på de økonomiske kvaler

Selvom Peter Frederiksen er kendt skyldig i grove overtrædelser af den sydafrikanske lovgivning, nægter han sig skyldig i største delen af dem. Video: Anthon Unger

Få dage før afslutningen på den opsigtsvækkende retssag mod Peter Frederiksen i Sydafrika, er danskeren kommet i store problemer, der kan vise sig at blive en stor ulempe for den berygtede serieforbryder.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, er danskeren løbet tør for penge, og derfor er hans nuværende forsvarsadvokat Marius Bruwer ikke blevet betalt.

Det har fået danskeren til at anmode retten om lov til at ophæve samarbejdet med Marius Bruwer.

Advokat tvunget til at blive
Den anmodning har retten i den sydafrikanske by Bloemfontein dog afvist at efterkomme, og det har bragt både Peter Frederiksen og hans advokat i en opsigtsvækkende situation.

- Det er korrekt, at Peter Frederiksen har forsøgt at afslutte mit mandat af økonomiske årsager. Men dommeren nægter at afløse mig. Lige nu forsøger vi at finde en løsning i forhold til min betaling. På grund af dommerens beslutning, repræsenterer jeg fortsat Peter Frederiksen, siger Marius Bruwer kortfattet til Ekstra Bladet.

Dermed ser det lige nu ud til, at danskeren kan se frem til at blive assisteret af en advokat i retssagens sidste afgørende dage, der ikke modtager nogen betaling for sit arbejde.

Politiet i Bloemfontein er af den klare overbevisning, at efterforskningsleder Linda Steyn var i livsfare, da hun opbyggede anklagemyndighedens sag mod danske Peter Frederiksen. Foto: Anthon Unger Krimi Politikvinde afslører skræk-dansker: Han ville dræbe mig
Assistancen flygter
Det er langt fra første gang, at Peter Frederiksen i forbindelse med sine flere år i fængsel i Sydafrika har advokatproblemer. I løbet af den langstrakte sag har danskeren flere gange skiftet forsvarsadvokater.

En blev ikke betalt, mens en anden gik på grund af samarbejdsproblemer med danskeren.

Peter Frederiksens mange advokatproblemer har været en medvirkende årsag til, at sagen er kørt i langdrag, siden han blev anholdt tilbage i september 2015.

Serieforbryderens blå bog

Allerede før Peter Frederiksen flytter til Sydafrika, har han en række domme på samvittigheden fra Danmark. I begyndelsen af 90'erne bliver han første gang dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

I 1996 sælger Peter Frederiksen sprængstof, der ender med at blive brugt som en del af rockerkrigen, da en bilbombe fejler i Aalborg og detonere et par hundrede meter fra en MC-Danmark rockers bil. Politiet finder efterfølgende 47 kilo sprængstof og dynamit samt en mængde ulovlige våben i Peter Frederiksens hjem.

I 2001 bliver han taget på ferskgerning med et stjålet luksus-ur på armen og i 2006 finder politiet igen enorme mængder våben på hans ejendom i Nordsjælland. Herefter flygter Peter Frederiksen permanent til udlandet. Samlet set bliver han idømt mere end ni måneders ubetinget fængsel, men afsoner hverken fængselsstraffen efter rockerbomben eller fundet i 2006.

6. november 2017 blev Peter Frederiksen kendt skyldig i en række bestialske forbrydelser begået i Sydafrika. Efter at have været fængslet i mere end to år, fandt retten i Bloemfontein ham skyldig i voldtægt, pædofili, produktion og distribution af børneporno, medvirken til mord og illegal handel med våben.


Peter Frederiksen leger kispus med retten
Oprindeligt var det meningen, at den langstrakte retssag mod Peter Frederiksen skulle have fundet sin afslutning allerede i november 2017.

Her blev danskeren kendt skyldig i blandt andet voldtægt, pædofili, produktion og distribution af børneporno, medvirken til mord og illegal handel med våben.

Men efter retten havde fundet danskeren skyldig i 36 af de 38 anklagepunkter, der var tilbage i anklageskriftet ved sagens afslutning, anmodede danskeren om at blive mentalundersøgt inden retten i Bloemfontein tog stilling til danskerens endelige straf.

En anmodning sagens dommer Johann Daffue efterkom, og dermed blev sagens endelige afslutning udskudt til næste uge.

Foto: Anthon Unger 112 - 7. nov. 2017 - kl. 13:30 Skrækdansker vil mentalundersøges: - Lidt syg er man vel altid

112 - 16. nov. 2017 - kl. 10:44 Dansk serieforbryder fældede sig selv: - Han tog billeder af sårene

Altafgørende undersøgelse afleveres mandag
Mandag morgen afleveres resultatet af mentalundersøgelsen til retten i Bloemfontein.

- Indtil nu er det tiltalte og hans forsvarer, der kender til indholdet af mentalundersøgelsen. Det vil blive præsenteret i retten tirsdag. Derefter skal anklagemyndigheden have tid til at kigge på indholdet og tage stilling til, hvilken straf man vil kræve, siger talsmand for anklagemyndigheden Phaladi Shuping til Ekstra Bladet.

Indholdet af undersøgelsen kan få afgørende betydning for Peter Frederiksens strafudmåling.

Finder mentalundersøgelsen danskeren egnet til almindelig straf, kan se frem til en livstidsstraf for sine forbrydelser. I Sydafrika er det ensbetydende med 25 års fængsel. Finder mentalundersøgelsen, at danskeren har mentale problemer, kan strafferammen dog blive ændret markant.

Anklagemyndigheden ønsker dog ikke at uddybe, hvad strafferammen eller straffen i stedet kunne blive:

- Jeg vil ikke spekulere i, hvordan rapporten kan påvirke retssagen, når jeg ikke kender indholdet af den, siger talsmand for anklagemyndigheden Phaladi Shuping.

Det forventes, at sagen mod danske Peter Frederiksen senest bliver afsluttet fredag den 16. marts.

112 - 7. nov. 2017 - kl. 07:55 Slog kone ihjel og voldtog steddatter: - Nu kæmper jeg for mine børn

112 - 8. nov. 2017 - kl. 00:00 Skrækdanskeren overfuset: - Han er et uhyre!

112 - 11. nov. 2017 - kl. 14:49 Dansker indespærret i skandalefængsel: Vagter solgte voldtægter til fangerne

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere