Dansk spionsag skal for retten: - En stor sejr

I forbindelse med en spionsag kopierede PET forfatters dagbøger. Dem vil han have destrueret eller udleveret

Forfatter Arne Herløv Petersen på vej til retsmøde i Rudkøbing 7. november 1981. Foto: Frede Christensen
Forfatter Arne Herløv Petersen på vej til retsmøde i Rudkøbing 7. november 1981. Foto: Frede Christensen

Dansk Forfatterforening har på vegne af forfatteren Arne Herløv Petersen fået fri proces til at føre sag mod PET og Rigsarkivet.

Kravet er, at de kopier af Arne Herløv Petersens dagbøger, som befinder sig i Rigsarkivet, skal destrueres eller udleveres til forfatteren, skriver Dansk Forfatterforening i en pressemeddelelse.

Sagen går helt tilbage til 1981, da den kolde krig var på sit højeste. Dengang blev Arne Herløv Petersen anholdt og sigtet for at være 'sovjetisk påvirkningsagent'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den danske forfatter Arne Herløv Petersen bliver i 1981 anklaget for spionage til fordel for Sovjet. Sagen ender med et tiltalefrafald. Her ses han i selskab med landsretsagfører Jan Schultz-Lorentzen. Foto: Peer Pedersen

Han blev dog hurtigt løsladt igen, og i 1982 blev sagen mod ham opgivet.

I forbindelse med efterforskningen kopierede PET alle forfatterens dagbøger. Kopierne blev i 2010 afleveret til Rigsarkivet, hvor forskere kan få adgang til dem.

Myndighederne er ligeglade
Ifølge Dansk Forfatterforening har foreningen i de seneste syv år på vegne af Arne Herløv Petersen forsøgt at trænge igennem til myndighederne for at få dem i tale om sagen.

- Det har været som at løbe ind i mur, siger formanden for foreningen, Morten Visby, i pressemeddelelsen.

- Det er den lille mand mod store magtfulde, offentlige instanser. Derfor er det også en stor sejr for retsstatens principper, at vi nu har fået bevilget fri proces.

Dansk Forfatterforeningen mener, at både Arne Herløv Petersens ophavsret og hans ret til privatlivets fred er blevet krænket.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Forfatteren Arne Herløv Petersen blev i 1981 anholdt af PET, sigtet for spionage til fordel for Sovjet. Et halvt år efter modtog han et tiltalefrafald, men Justitsministeriet overdragede alligevel nogle af hans private dagbøger til Rigsarkivet. Foto: Lars Just

Civilstyrelsen gav dog afslag på fri proces i 2018, ligesom ombudsmanden har afvist at tage stilling til sagen, lyder det i pressemeddelelsen.

Men Procesbevillingsnævnet har nu vurderet, at sagen er af så stor principiel betydning, at det er af væsentlig offentlig interesse at få den afklaret ved en domstol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere