Dansk teenager omkommet på studietur: 'Eleverne er rystede'

En 18-årig, dansk mand omkom i weekenden, efter han under en studietur til Grønland kørt galt på en snescooter. Nu får hans venner krisehjælp

Den tragiske ulykke skete 15 kilometer fra byen Sisimiut. Foto: Google Maps
Den tragiske ulykke skete 15 kilometer fra byen Sisimiut. Foto: Google Maps

Klassekammeraterne til den 18-årige, danske skoleelev, der i weekenden omkom under en studietur til Grønland, er rystede efter den tragiske ulykke.

Det fortæller rektor på Allikelund Gymnasium, Kim Nørgaard, til Ekstra Bladet.

- Eleverne er rystede og meget kede af det. De har alle fået krisehjælp og er nu på vej hjem til Danmark igen, selvom studieturen oprindeligt skulle have varet nogle dage endnu, oplyser han.

Ulykken skete, da nogle elever sammen med en guide var ude at køre på snescootere. På vej tilbage ramte den 18-årige mand en sneforhøjning og styrtede. Han kom slemt til skade og døde senere af sine kvæstelser.

- Jeg informerede resten af skolen i morges, og så har vi ellers brugt dagen på at tage os af eleverne og yde omsorg til dem, der har været kede af det, fortæller rektoren.

Se også: 18-årig dansker omkommet på studietur i Grønland

Studieturen havde været planlagt længe. I september var en række grønlandske studerende på besøg hos gymnasiet i Kalundborg, og det var nu eleverne fra Kalundborgs tur til at komme til Grønland.

- Eleverne havde glædet sig meget. Det er rigtig tragisk, og vores tanker går selvfølgelig til de pårørende, siger Kim Nørgaard.

I alt var 15 elever og to lærere fra HHX op Allikelund Gymnasium på studietur til Grønland.

Skærm

Hent flere
Hent flere