Danske IS-krigere hyldede nedskydning af betjent på Christiania

Fra sit fængsel i det nordlige Syrien har en tidligere dansk IS-kriger fortalt, at de i Raqqa fejrede, når terrorangreb ramte i Europa

Se den tidligere IS-kriger her

Danske Syrienkrigere i Raqqa fejrede terrorangreb på Europæisk jord. Da en islamisk terrorist den 14. juli 2016 dræbte 84 mennesker med en lastbil i Nice, gik folk på gaden i Raqqa og istemte islamiske hymner (nasheeds red). Da dansk-bosniske Meza Hodzic skød to betjente og en civil på Christiania i København i august 2016, lykønskede danske islamister i Raqqa hinanden.

Krig & katastrofer - 14. apr. 2018 - kl. 21:18 Dansk afhopper: Sådan var livet hos Islamisk Stat

Det fortæller en dansk Syrienkriger til Ekstra Bladet, som fuldstændig unikt har fået adgang til at lave et interview med manden i det fængsel i det nordlige Syrien, hvor han har været holdt fanget i snart 11 måneder af den kurdiske YPG-milits.  Den 24-årige dansk-kurder er vokset op på den københavnske Vestegn, men tilsluttede sig islamisk stat i august 2015 og opholdt sig hos terrorbevægelsen, indtil sin flugt fra kalifatet i maj 2017.

Dansk-kurderen kæmpede i begyndelsen for islamisk stat og blev blandt andet såret i sin tid i en af kalifatets eliteenheder. Efter at være kommet tilbage fra sit sygeleje, arbejdede han som dronebygger for IS. I sine næsten to år som undersåt i Abu Bakr al Bagdhadis såkaldte kalifat, oplevede han, hvordan drab på uskyldige blev noget at glæde sig over.

- Hvert angreb der skete blev fejret af IS. Man smiler og siger Alhamdulillah( Al pris tilkommer kun Dig red), fortæller han Ekstra Bladets udsendte i et kontor i fængslet.

Sådan så det ud på Christiania efter episoden

Den 24-årige dansk-kurder fortsætter selv og kommer ind på, da Da dansk-bosniske Meza Hodzic skød to betjente og en civil på Christiania i København i august 2016. Den ene betjent blev ramt i hovedet og var længe i livsfare.

- På vej til Christiania så han politiet ved sådan et checkpoint, og så skød han en af dem i hovedet. Det fejrede man ikke sådan (som ved større terrorangreb, red.). Men så sagde vi til hinanden: 'Iskoldt'. Det er sådan, man siger fortæller han.

- Kan du huske, hvad der skete, da der var terrorangreb i Nice?

- Ja, det blev fejret. Folk gik på gaden. De hørte franske nasheeds (islamiske hymner red). De siger, vi kommer igen. Det var sådan folk gjorde. Selv sagde jeg også:'yes og iskoldt'. Jeg vil ikke lyve for dig. Det gjorde jeg.

Køb adgang til Ekstra Bladet+ så kan du læse hele historien om den danske IS-kriger her:

Krimi Dansker afslører vanviddet i IS: Henrettelser, selvmords-enheder og flugt

Sådan gjorde vi

 

Helt eksklusivt har Ekstra Bladet fået adgang til at besøge den danske mand i fængslet. Besøget er kommet i stand med tilladelser fra de officielle myndigheder i den kurdiske region Rojava i det nordlige Syrien.

Præmisserne for interviewet lød, at vi kun måtte filme og tage billeder med danskerens accept. Forud understregede en talsmand fra YPG med tilknytning til fængslet, at vi ikke måtte stille spørgsmål, som kunne gøre fangen ’oprevet eller ked af det’.

Interviewet foregik på dansk, så fangevogterne forstod ikke umiddelbart, hvad der blev spurgt eller talt om.

Hans historie er af international betydning og relevans, da han er en af de ganske få IS-krigere, som fortæller hele sin historie i en hidtil uset detaljeringsgrad.

Ekstra Bladet har sporadisk fulgt den 24-årige IS-kriger gennem de seneste to år. Alligevel har det taget måneder at finde ham og spandevis af bureaukratisk te-drikkeri at få de fornødne tilladelser til at komme ind i fængslet og gennemføre interviewet, der foregik over fem timer.

Ekstra Bladet havde på forhånd fra andre kilder en lang række oplysninger om mandens radikalisering, flugt og tilfangetagelse, og dem fik vi bekræftet ved besøget.

Manden har selv sagt ja til at deltage, og han har bestemt, at han vil optræde anonymt.

Han siger ’ingen kommentarer’ til de spørgsmål, han ikke ønsker at svare på. Det sker flere gange.

I dag vil han gerne tilbage til Danmark og er blandt andet med i interviewet, fordi han påstår, at han ikke har hørt noget fra de officielle danske myndigheder i de ti en halv måned, han har siddet fængslet.

Han har godkendt fotos og video, som han så på stedet.

 

 

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen