Danske mænd fik tilbudt små rumænske drenge til sex

64-årig ville købe drenge til hård sex, men 'sælgeren' snød ham. Drengene fandtes ikke i virkeligheden

Den 64-årige bestilte rumænske drenge til 'levering' på Sydhavnen Station. Herefter skulle han have sex med dem og slå dem. Foto: Jan Sommer
Den 64-årige bestilte rumænske drenge til 'levering' på Sydhavnen Station. Herefter skulle han have sex med dem og slå dem. Foto: Jan Sommer

Mindreårige rumænske drenge blev 'solgt' til sex på internettet af en dansk mand. Drengene eksisterede dog ikke i virkeligheden, men han fik åbenbart et 'kick' ud af, at lokke andre pædofile mænd i en fælde.

Sexfælden kan nu koste en 64-årig mand en langvarig fængselsstraf, fordi han troede, han kunne købe de rumænske drenge til hård sex. Derfor er han nu tiltalt for forsøg på blandt andet voldtægt og andet seksuelt forhold med de fiktive drenge, der var under 12 eller 15 år gamle.

Men Københavns politis efterforskning har afsløret, at den 64-årige tilsyneladende også i virkeligheden forgreb sig på en 14-årig dreng og forsøgte at få sex med tre andre på 13, 14 og 15 år.

Den 14-årige, som manden - ifølge tiltalen - flere gange havde sex med i sin bil eller på sin bopæl fra november 2015 til maj 2016 fik han kontakt med på Skype og han betalte drengen for sex, siger anklageskriftet.

Det blev først afsløret, efter at den 64-årige kom i politiets søgelys omkring 'køb' af rumænske drenge.

I starten af efterforskningen troede politiet, at drengene fandtes i virkeligheden, fordi de blev tilbudt af en person bag profilen 'Slavnic-xxx' på Skype. Politiet startede sagen efter et 'tip' om, at rumænske drenge blev tilbudt på Skype til sex.

Det var ren fantasi
Da politiet fik anholdt den danske mand viste det sig, at det var ren fantasi fra hans side - men en af hans kunder var den 64-årige, som tilsyneladende mente det helt alvorligt med at ville købe sex af de rumænske drenge.

Han er nu anklaget for at have aftalt med manden bag 'Slavnic-xxx', at denne skulle formidle kontakt til drengene, som han så kunne mødes med på Sydhavn Station.

Herfra skulle de gå hen til et diskret sted for at have sex. Det skulle ske mod betaling, og den 64-årige skulle have lov til at slå drengene på kroppen og på penis.

Den 64-årige er også tiltalt for en række andre forsøg på at få kontakt med mindreårige drenge på nettet, som han ville betale for seksuelle forhold.

Men møderne gik i vasken og et forhold til en 15-årig dreng blev heller ikke til noget, fordi de ikke kunne blive enige om betalingen.

På den 64-åriges computer har politiet fundet en mindre mængde børneporno, 27 fotos.

Under den kommende retssag kræver politiet, at den 64-årige foruden fængsel idømmes såkaldte besøgs- og kontaktforbud, så han ikke må opholde sig sammen med børn under 18 år eller søge kontakt til børn på internettet.

Sagen mod den danske mand, der opfandt profilen 'Slavnic-xxx' med de fiktive rumænske drenge, ventes opgivet af politiet, fordi han tilsyneladende ikke har gjort noget ulovligt, men levet i en fantasiverden.

1 af 2 Den 64-årige jagtede små drenges profiler på Skype. Han er også tiltalt for et langvarigt prostitutionsforhold til en 14-årig dreng.
2 af 2 Den 64-årige bestilte rumænske drenge til 'levering' på Sydhavnen Station. Herefter skulle han have sex med dem og slå dem. Foto: Jan Sommer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere