Dansker dagens mand i Canada: Redder mand fra iskold druknedød

Jeppe Lyngaa Aaquist hoppede i iskoldt vand for at redde to mænd fra en kæntringsulykke. Den ene havde ikke selv klaret den

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

- Jeg er vant til kulden.

Det var et iskoldt svar, der kom fra Jeppe Lyngaa Aaquist, da canadiske CBC spurgte ham, hvordan han kunne finde på at hoppe i iskoldt vand for at redde to mænd, som var kæntret i kano. Den ene mener i dag, at Jeppe reddede hans liv.

- Jeg vidste, at jeg blev nødt til at handle hurtigt, fordi de to mænd var hypotermiske, altså underafkølede. Jeg er vant til at vinterbade hjemme i Danmark, så ved hvor meget kulde, jeg kan klare, forklarer danskeren i en besked til Ekstra Bladet fra Canada.

Working with sleddogs! Lovely Dogs! #sleddog#sleddogs#sleddogsports#musher

Et billede slået op af Jeppe Lyngaa Aaquist (@jeppelyngaaaaquist) den

Dårligt vejr
I lørdags stod danskeren på bredden af Kathleen Lake i det canadiske Yukon-territorium med en gruppe venner. Han får pludselig øje på Frank Glass og Donald Francis, som padler rundt i dårligt vejr på søen. Vinden var kraftig, og bølgerne gik højt.

Jeppe og de to venner besluttede sig derfor for at holde øje med kanoen, og da de var ved at køre, skete det, som ikke måtte ske. Kanoen kæntrede og de to mænd dumpede i det iskolde vand. Specielt den ene af mændene kunne knap bevæge sig.

- Vi kunne se, at de prøvede at komme ind, men det var svært. Så vi vidste, at vi måtte rykke hurtigt. Frank svømmede ikke rigtig mere, og der var stadig 20-30 meter til kysten, fortæller Jeppe til CBC.

Den danske eventyrer er taget til det nordvestlige Canada, hvor han jagter og fisker. (Foto: Google Maps)
Den danske eventyrer er taget til det nordvestlige Canada, hvor han jagter og fisker. (Foto: Google Maps)

Adrenalin
Selvom vandet var koldt, havde danskeren ikke andet i hovedet end at sikre, at de to ældre mænd overlevede.

- Var høj på adrenalin, så vandet mærkede jeg ikke meget til. Jeg var fokuseret på mændene, fortæller Jeppe til Ekstra Bladet.

Da de to herrer var oppe af vandet, var faren dog ikke helt ovre, fortæller Jeppe, som specielt husker, hvordan Frank så ud på vej til shelteret, hvor en ambulance kunne hente dem.

- Vi fik mændene ind i en lille hytte og fik givet dem noget varmt at drikke og varme fra tæpper og soveposer. De har det begge to godt nu.

Frank Glass, som bor i Quebec, er i dag sikker på, at Jeppe reddede hans liv i weekenden. Han vil nu sende en flaske af den karakteristiske canadiske ahorns sirup til danskeren som tak hvert år.

- Det er meget sødt af ham, lyder det fra danskeren.

My cabin! No Door, who cares! #cabin#Work #foxcreek #yukon

Et billede slået op af Jeppe Lyngaa Aaquist (@jeppelyngaaaaquist) den

Jeppe er uddannet sergent og skal være i Canada indtil den 18. august, hvor han rejser til Danmark og gør sig forhåbninger om at blive optaget i Sirius-patruljen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere