Dansker død i Thailand

Udenrigsministeriet bekræfter nu dansk dødsfald i Pattaya

En dansk mand har mistet livet i Pattaya i Thailand. (Foto: Google Maps)
En dansk mand har mistet livet i Pattaya i Thailand. (Foto: Google Maps)

Ved du noget om sagen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En dansk mand på 60 år er druknet på den populære feriedestination Pattaya i Thailand. Det skriver flere thailandske medier.

- Jeg kan bekræfte, at en dansker er omkommet i Thailand, siger vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice mandag morgen til Ekstra Bladet.

De thailandske medier skriver navnet på den afdøde, men Borgerservice afviser at komme ind på mandens identitet og andre nærmere detaljer.

Den vagthavende siger dog til Ekstra Bladet, at den omkomnes pårørende endnu ikke er underrettet.

Se også: Medier: Dansker druknet i ferieparadis

Ifølge Pattaya Daily News holdt den nu afdøde til på et ferieinternat, hvor han havde lejet sig ind fra 3. februar til 3. marts. Manden var ifølge ejeren af ferieinternatet sammen med to venner. Ejeren fortæller til Pattaya Daily News, at det var første gang, manden besøgte Thailand.

Før den 60-åriges lig blev opdaget flydende rundt i vandet, har vidner ifølge politiet set ham på stranden iført badebukser, ligesom flere så ham svømme rundt i vandet. Først flere timer efter opdagede folk på stranden liget i vandet.

Efter at have reddet den flydende krop i land, forsøgte man uden held at genoplive ham.

Retsmedicineres efterfølgende undersøgelse af liget har ifølge Pattaya One slået fast, at liget ikke bar præg af synlige ydre skader, og ifølge politiet har manden efter alt at dømme fået krampe og er druknet eller har fået et akut hjertetilfælde.

Efter fundet af liget blev en sort taske, som indeholdt mandens personlige ejendele, fundet på stranden, skriver Pattaya One.

Det er langt fra første gang, at en udenlandsk turist har mistet livet i Pattaya. 27. januar druknede en vestlig turist på Jomthien Strand, liget af en ghanesisk mand dukkede i august 2014 op på stranden i Pattaya, ligesom en russer 11. november sidste år faldt ned fra en mole og led samme skæbne.

Ved du noget om sagen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere