Dansker dømt: Kokain i sprutflasker for ni millioner

En 21-årig dansk mand er idømt fem års fængsel for at smugle kokain til knap ni millioner kroner til Storbritannien i sprutflasker

Fire af de syv flasker, som den 21-årige er dømt for at smugle de knap otte kilo kokain i. (Foto: Border Force.UK)
Fire af de syv flasker, som den 21-årige er dømt for at smugle de knap otte kilo kokain i. (Foto: Border Force.UK)

Toldere fandt syv store sprutflasker, da de rodede gennem danskeren Thomas Bendiks Nørgreens taske i Heathrow lufthavns terminal fem 6. juli sidste år.

Men opløst i den tykke væske var i alt 7,82 kilo kokain, som fredag i sidste uge kostede den 21-årige dansker fem års fængsel ved Isleworth Crown Court. Det skriver Copenhagen Post på baggrund af en pressemeddelelse fra det britiske toldvæsen.

Thomas Bendiks Nørgreen var fløjet til London fra Trinidad Tobago via Panama og Bahamas. Men det var først i Storbritannien, at tolderne stillede spørgsmål til den påståede ferie og indholdet af bagagen med en værdi på gadeplan på knap ni millioner kroner.

- Det var en god beslaglæggelse af toldvæsnet, og jeg er ikke i tvivl om, at det skadefulde narko havde kurs mod Storbritanniens gader, udtaler Marc Owen, leder i toldvæsnet i Heathrow lufthavn.

Se også: Venezuela skyder fly med narko i lasten ned

Thomas Bendiks Nørgreen erklærede sig i følge pressemeddelelsen fra Border Force. UK - som Ekstra Bladet er i besiddelse af -  skyldig i retten, og han fik fem års fængsel.

Det er dog uvist, hvem der skulle modtage narkoen, når danskeren kom ud af lufthavnen.

Se også: Rockersøn knaldet i international hashsag - Det har givet betydelige huller i de kriminelles økonomi, siger Marc Owen.

Se også: Rockersøn knaldet i international hashsag

1 af 3 Her er væsken og måden, hvorpå den 21-årige dansker havde forseglet flaskerne. (Foto: Border Force.UK)
2 af 3 Billedet frigivet af Border Force i Storbritannien af den 21-årige Thomas Bendiks Nørgreen.
3 af 3 Fire af de syv flasker, som den 21-årige er dømt for at smugle de knap otte kilo kokain i. (Foto: Border Force.UK)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere