Dansker fængslet i Sverige

27-årig sigtet for brud på våbenlov, men sættes også i forbindelse med dobbeltdrab i onsdags

En 27-årig dansk mand er blevet fænglset efter et grundlovsforhør her på Göteborg Tingsrätt. (Foto: Google Street View)
En 27-årig dansk mand er blevet fænglset efter et grundlovsforhør her på Göteborg Tingsrätt. (Foto: Google Street View)

Under betydelige sikkerhedsforanstaltninger er en 27-årig dansk statsborger netop blevet varetægtsfængslet af Tingsretten i Göteborg. Danskeren sigtes for særlig grov overtrædelse af svensk våbenlov.

Han har fast bopæl i Göteborg og blev for kort tid siden løsladt efter afsoning af flere års fængsel for forsøg på at smugle ti kilo amfetamin fra Holland til Sverige.

Se også: 27-årig dansker anholdt med skydevåben i Göteborg

Torsdag blev han og to mænd på 18 og 20 år pågrebet – angiveligt med automatrifler i den bil, de blev anholdt i.

Ét er imidlertid anklagerne for overtrædelse af våbenloven. Noget andet er, at svensk politi, ifølge svensk presse, undersøger de anholdtes eventuelle forbindelse til et skudattentat onsdag. Episoden kostede to unge mænd livet og flere alvorligt kvæstede.

Det voldsomme skyderi fandt sted på en beværtning på Vårväderstroget  (Foto: AP) 112 - 20. mar. 2015 - kl. 11:50 Göteborg-gangstere filmede deres ofre efter likvideringer

Den fængslede dansker kan vise sig særligt interessant fordi han tidligere skal have haft narkotika-forretninger på det værtshus, hvor skyderiet foregik.

To personer er dræbt og op mod 15 er såret efter et voldsomt skyderi på et værtshus i Göteborg onsdag aften. (Foto: AP) 112 - 19. mar. 2015 - kl. 10:54 Vidne i Göteborg: De råbte 'politi' og skød løs på folk

Svensk politi betegner nedskydningerne som et bandeopgør mellem to rivaliserende grupper fra bydelene Södra Biskopsgården og Norra Biskopsgården. De sidste to års opgør i Göteborg har foreløbig kostet 12 mennesker livet.

Se også: Petar blev tilfældigt offer for nedskydning

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere