Dansker forsvundet: Nu er der nedslående nyt fra Polen

Polsk politi mener at have fundet liget af 63-årige Kaj Ole Hansen, der har været savnet i knap en måned

Polsk politi mener at have fundet liget af den 63-årige bornholmer Kaj Ole Hansen, der har været eftersøgt i både Danmark og Polen i knap en måned. Det skriver TV2 Bornholm.

Kaj Ole Hansen tog på cykelferie i Polen 18. juli, og sidste livstegn fra ham var 29.juli, hvorefter hans søn eftersøgte ham.

Liget blev fundet i Slowinski Nationalpark torsdag, hvorefter polsk politi tog kontakt til kollegaerne på Bornholm, som har informeret Kaj Ole Hansens familie.

- Vagthavende i Slupsk modtog information om, at det var tyske turister, der havde fundet liget i tætbevokset skov i nærheden af Czolpino i Slowinski Nationalpark. På liget var den 63-årige eftersøgte danskers identitetsdokumenter, og der lå en cykel i nærheden. Derfor formoder vi, at det er ham. Men liget skal selvfølgelig obduceres, før man kan bekræfte det, siger politikommissær Robert Czerwiński fra politiet i Slupsk til TV2 Bornholm.

Ifølge TV2 Bornholm, blev liget obduceret fredag, og Robert Czerwiński fortæller, at man forventer at have en rapport klar i begyndelsen af næste uge.

Polsk politi vurderer umiddelbart, at Kaj Ole Hansens døde af naturlige årsager.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere