Dansker gruppevoldtaget i Indien: Nu falder dommen endelig

Efter et absurd forløb med pludseligt dødsfald, og tiltalt der advokerede for at være impotent, falder der om små to uger endelig dom i frygtelig voldtægtssag fra Indien

Her bliver en af de tiltalte anholdt efter gruppevoldtægten. (Foto: AP)
Her bliver en af de tiltalte anholdt efter gruppevoldtægten. (Foto: AP)

I januar 2014 blev en 51-årig danske kvinde udsat for en grufuld gruppevoldtægt af op mod ni mænd i den indiske hovedstad New Delhi.

Retsopgøret har nu varet i næsten to og et halvt år, og nu ser det endelig ud til, at den danske kvinde kan få afsluttet et mørkt kapitel i sit liv.

Den 6. juni falder der nemlig dom i sagen, hvor fem mænd risikerer mange år i fængsel. En af de tiltalte har mistet livet under retssagen, mens tre af de tiltalte var under 18 år, hvilket betyder, at de skal dømmes ved en anden retssag i retten for mindreårige.

Det skriver Times of India.

Både forsvaret og anklagemyndigheden har fremlagt deres afsluttende procedure i denne uge. Forsvaret advokerer for en frifindelse af alle de tiltalte, mens anklagemyndigheden mener, at bevisførelsen er så stærk, at den skal føre til en domsfældelse.

Se også: Dansker gruppevoldtaget i Indien: Tiltalt fundet død

Specialanklager Atul Shrivastava har igennem retssagen både haft den danske kvinde og flere vidner i vidneskranken. Desuden har DNA-spor også bevist, at de tiltalte er skyldige, mener han. 

Forsvaret står dog fast ved, at hans klienter er blevet anklaget uberettiget. 

Domsfældelse udskudt
Seks af de tiltalte skulle have haft afsluttet deres sag i januar, men sagen er blevet udskudt flere gange på grund af uforudsete omstændigheder.

En af de tiltalte 55-årige Shyam Lal hævdede nemlig at være impotent.

I de dokumenter, anklageren havde fremlagt som en del af bevisførelsen, fremgik det ikke, at den 55-årige skulle være impotent, men det skyldes, at det ikke var 'målbart', dengang testen blev lavet, påstår forsvaret.

Men det blev aldrig bevist om Shyam Lal var impotent. I slutningen af februar mistede han nemlig livet i fængslet kunne flere indiske medier berette om.

Se også: Dansk kvinde gruppevoldtaget: Potens-test udskyder retssag

Voldtaget på skift
Voldtægten fandt ifølge den danske kvinde sted 14. januar 2014. Under sin forklaring til retten halvandet år efter overfaldet, fortalte den danske kvinde, hvordan hun havde spurgt en gruppe mænd ved byens hovedbanegård om vej, da hun ikke kunne finde hjem til sit hotel efter et besøg på byens nationalmuseum.

Men i stedet for at få hjælp blev hun truet med en kniv og voldtaget på skift af flere af mændene.

I retten kunne kvinden med sikkerhed udpege tre af gerningsmændene, som var til stede under voldtægten. Herunder også den 24-årige mand, som truede hende med kniven. 

Et andet vidne i sagen, en mand som så voldtægten, har derudover identificeret seks af de ni anklagede i sagen som medvirkende til voldtægten.

Se også: Dansker gruppevoldtaget i Indien: Anklager afslører afgørende bevis  

Løj om HIV 
Den danske kvinde berettede under sin vidneforklaring også, at hun havde forsøgt at overbevise overfaldsmændene om, at hun var HIV-smittet i håbet om, at de ville lade hende gå. Alligevel fortsatte de tiltalte ifølge kvinden deres ugerning.

Efter voldtægten skyndte den dengang 51-årige at rejse hjem til Danmark, hvor hun blev retslægeligt undersøgt og afhørt af politiet. Hun svor, at hun aldrig ville til Indien igen, men efter lang tid lod hun sig overtale til at vidne mod de tiltalte.

Det skete i juli 2014, hvor hun sammen med to danske betjente, der afhørte hende kort efter voldtægten, afgav vidneforklaring imod de tiltalte.

I anklagemyndighedens bevisførelse er det blandt andet kommet frem, at man har fundet DNA fra alle ni tiltalte på den danske kvindes tøj.

 Se også: Dansker blev voldtaget i Indien: Får ingen erstatning

Se også: Dansker blev voldtaget i Indien: Får ingen erstatning Se også: Dansk politi i Indien støtter offer for gruppe-voldtægt

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere