Dansker i alvorlig trafikulykke i Sydamerika: Ni dræbt

En 23-årig dansk pige var enestes overlevende, da en turistbus kolliderede med en lastbil i Venezuela sidste søndag - hun er lige nu indlagt på hospitalet. Ni personer mistede livet

En ung dansk pige var sidste søndag involveret i en tragisk ulykke i Venezuela. (Foto: Google Maps)
En ung dansk pige var sidste søndag involveret i en tragisk ulykke i Venezuela. (Foto: Google Maps)

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms/mms til 1224 (koster alm. takst)

En dansk statsborger var søndag involveret i en trafikulykke i Venezuela i Sydamerika. Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice over for Ekstra Bladet.

- Konsulatet udøver sædvanlig konsulær bistand, og de pårørende er underrettet, siger den vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice, der ikke kan udtale sig yderligere, da man har tavshedspligt i personsager.

Ifølge lokale venezuelanske medier er der tale om en 23-årig danske pige, som var passager i en turistbus med ni andre.

Ulykken skete, da chaufføren ramte et bump på vejen, hvilket fik Toyotaen til at slingre og ende ovre i den modsatte vejbane, hvor den kolliderede med en Iveco-lastbil.

Fire turister og to chauffører og to lokale tourguider mistede alle livet, mens den danske kvinde var en af de to personer, som overlevede.

Otte af de omkomne sad i turistbussen, mens chaufføren i lastbilen også mistede livet.

Ifølge et lokalt medie er to af de dræbte tyske statsborgere, en er østriger mens den sidste er fra Holland. De resterende personer, der blev dræbt, er alle fra Venezuela.

Ejendele blev stjålet
Det er uvist, hvor slemt den danske kvinde er kommet til skade, men en veninde fortæller til El Pitazo, at hun er blevet overført til et andet hospital, hvor man håber, at hendes tilstand kan blive forbedret.

Ulykken skete i staten Anzoátegui klokken 05.30 mandag morgen. Lægerne kunne ikke umiddelbart identificere de dræbte og de tilskadekomne, da deres ejendele blev stjålet efter ulykken. 

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms/mms til 1224 (koster alm. takst) 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere