Dansker i retten: Beskyldes for bestialske drab

Et påstået stofmisbrug og voldeligt ægteskab forstærker politiets mistanke om, at en dansk statsborger stod bag bestialsk dobbeltdrab

En dansk mand midt i 50'erne sidder på anklagebænken i Nigeria for mordet på sin kone og parrets treårige datter.

Mandag slog efterforskningslederen under et retsmøde i hovedstaden Lagos fast, at den danske statsborger er hovedmistænkt for dobbeltdrabet.

Se også: Medie: Dansk mand tilbageholdt: Skød kone og datter i Nigeria

Drabet fandt sted sent om natten 5. april i parrets hjem i den nigerianske by Abuja.

Her slog og kvalte danskeren ifølge statsanklager Kazeem Adeniji sin kone, Zainab Ali-Nielsen, og datteren, Petra.

Tæsket tre gange
Den danske statsborger har været tilbageholdt af de nigerianske myndigheder siden april 2018.

Selv nægter han sig skyldig, men under et retsmøde mandagen, fremlagde anklageren flere beviser mod danskeren.

Politiinspektør og efterforskningsleder Babashola Afolayan var første mand på gerningsstedet, og han forklarede i retten, at han kun fandt den 53-årige dansker, da han ankom til parrets hjem.

Han forklarede også, at konen, der går under kunstnernavnet Alizee, ved flere lejligheder har meldt danskeren for vold.

- Den 18. juli 2017 kom den anklagedes kone omkring klokken to og klagede over, at han omkring klokken et skubbede hende ned i sengen og holdt fast om hendes hals, mens han slog hende. Det var tale om et voldeligt overfald mod kvinden. Hun fortalte også, at hun havde været udsat for vold tre gange tidligere, forklarede Babashola Afolayan. ifølge det nigerianske medie Ripples Nigeria.

Ville slette beviser
Babashola Afolayan forklarede videre, at Zainab Ali-Nielsen mistænkte sin mand for at være stofmisbruger.

- Hun forklarede os, at hun mistænkte, at han er narkoman, fordi han slog hende, når han havde taget stoffer. Alt dette gør ham til vores hovedmistænkte, sagde Babashola Afolayan.

Den danske statsborger havde angiveligt forsøgt at slette beviser fra gerningsstedet, supplerede politikommissær Imohimi Edgal i retten.

- Selvom han efter bedste evne tydeligvis havde forsøgt at fjerne blodpletter fra gulvet, viste retsmedicinernes rapport netop fund af blodpletter. Der blev også fundet blodpletter ved vasken og på et håndklæde, som den mistænkte brugte til at tørre sine hænder med efter forbrydelsen.

Retssagen mod den danske statsborger fortsætter de kommende dage.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere