Dansker i somalilandsk fængsel: Ren tortur

Omer Muse blev i 2016 dømt i Somaliland for Kødby-drab. Afsoner i lænker og deler celle med 14-15 medfanger. Han håber på udlevering og rettergang i Danmark

Omer Muse har siden 2016 siddet fængslet i Hargeisa i Somaliland, efter en lokal domstol dømte ham for drabet på Jonas Thomsen Sekyere. Foto: Privat
Omer Muse har siden 2016 siddet fængslet i Hargeisa i Somaliland, efter en lokal domstol dømte ham for drabet på Jonas Thomsen Sekyere. Foto: Privat

- Jeg ønsker at vise det danske samfund og resten af verden, at det, der foregår her, er ren tortur. Og Danmark lader det fortsætte.

Sådan siger Omer Hassan Sheik Muse, som i Somaliland i 2016 blev idømt 20 års fængsel for drabet på den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere.

Drabet fandt sted i 2012 i Kødbyen på Vesterbro i København.

Ud over 20 års fængsel blev Muse dømt til at betale 33 1/3 kameler til sit offers familie.

Dommen faldt dengang, uden at Muses daværende danske forsvarer, Michael Juul Eriksen, blev orienteret.

Se også: Dømt for Jonas-drab: Advokat vidste ingenting

Siden dommen har den nu 33-årige siddet fængslet i byen Hargeisa i Somaliland. Under forhold, som han altså betegner som tortur.

Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt under en bytur på Vesterbro i København for snart fire år siden - tidligt om morgenen den 17. november 2012. Nu er hans morder dømt. Privatfoto 112 - 2. aug. 2016 - kl. 11:40 Jonas Sekyeres morder dømt i Somaliland

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jonas Thomsen Sekyere blev i 2012 dræbt under et besøg på Bakken i Kødbyen i København. Siden 2016 har den nu 34-årige Omer Muse afsonet en dom for drabet i Somaliland. Foto: Privat
Jonas Thomsen Sekyere blev i 2012 dræbt under et besøg på Bakken i Kødbyen i København. Siden 2016 har den nu 34-årige Omer Muse afsonet en dom for drabet i Somaliland. Foto: Privat
 

Omer Muses dom blev i 2017 nedjusteret til ti års fængsel ved den somalilandske højesteret, men den dømte mener, at han burde blive sendt til Danmark og få sin sag prøvet ved en dansk domstol, eftersom han er dansk statsborger.

Ekstra Bladet taler med Omer Muse i telefonen via appen WhatsApp. En anden indsat låner ham en mobil til formålet. I baggrunden høres højlydt snak og råben blandt de øvrige indsatte.

Adspurgt hvor ofte han får besøg, lyder svaret:

- Jeg får ikke nogen besøg.

Hverken fra sin somalilandske advokat eller fra den danske ambassade i Nairobi, forklarer Muse.

- I begyndelsen fik jeg besøg næsten hver måned, siger han og vurderer, at man fra dansk side har besluttet, at der ikke skal bruges penge på at aflægge ham visit i Hargeisa. Noget, han er uforstående over for.

- Hvis man er dansk statsborger, er det deres (diplomaternes, red.) arbejde, uanset hvad man sidder for. Ens rettigheder skal beskyttes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jonas Thomsen Sekyere blev begravet fra Vor Frue Kirke og derpå kørt til Assistens Kirkegård på Nørrebro. Foto: Anthon Unger
Jonas Thomsen Sekyere blev begravet fra Vor Frue Kirke og derpå kørt til Assistens Kirkegård på Nørrebro. Foto: Anthon Unger
 

Sidder og ligger på gulvet
Ud over at han ønsker at komme hjem, ønsker Omer Muse at gøre opmærksom på de forhold, han afsoner under. Efter hans opfattelse med dansk accept.

- Den danske ambassade, som er tæt på her, i Nairobi (i Kenya, red.), de ved, hvad der foregår, men de kigger ikke seriøst på, hvad der foregår i fængslet eller hvad danske penge (udviklingsbistand, red.) bliver brugt til, siger Omer Muse og beretter, at han og 14-15 medindsatte døgnet rundt opholder sig i en celle med ti senge.

- Jeg er blevet flyttet fra rum til rum. Jeg sidder og ligger på gulvet, siger Omer Muse.

Ud over at være anbragt under trange forhold med ringe hygiejne og uden mulighed for lægehjælp er Omer Muse efter eget udsagn lænket om hænder og fødder. Noget, der i hans optik 'hører slaveritiden til'.

Samtidig oplever han med egne ord at blive bedømt hårdere end de øvrige indsatte, fordi han er dansk statsborger.

- Der var et tidspunkt hvor jeg skrev under på, at jeg gerne ville tilbage (til Danmark, red.), siger Omer og forklarer, at han i tiden derefter fik overbragt trusler.

Muse pointerer, at han alene ønsker at udtale sig om sine forhold i fængslet. Når det handler om hans sag og jura i øvrigt, henviser han til sin danske advokat.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Omer Muse er lænket om hænder og fødder i fængslet i Somaliland. Han håber at kunne få sin sag prøvet ved en dansk domstol. Foto: Privat
Omer Muse er lænket om hænder og fødder i fængslet i Somaliland. Han håber at kunne få sin sag prøvet ved en dansk domstol. Foto: Privat

Omer Muses danske advokat, Poul Hauch Fenger, har til B.T. udtalt, at forholdene i det somalilandske fængsel er alarmerende.

- Der bor mange indsatte i hver celle, de sanitære forhold er blandt de værste på kontinentet, og der er meget begrænset adgang til medicinsk personale. Min klient har ikke adgang til sin egen forsvarsadvokat og har nu gennem lang tid givet udtryk for bekymring over egen tilstand, har Fenger udtalt til mediet.

Over for Ekstra Bladet uddyber Poul Hauch Fenger:

- Enhver dansk statsborger har i henhold til den danske retsplejelov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ret til en forsvarer. Lige nu har han ikke noget forsvar.

Nægter sig skyldig
Skulle Muse blive udleveret til retsforfølgning i Danmark, vil han ifølge Poul Hauch Fenger nægte sig skyldig. På trods af at han under anholdelsen i 2014 tilstod drabet.

Omar Muse har senere afvist afhøringsrapporten og forklarer i stedet, at drabet skete i selvforsvar.

Foreløbig er der ikke udsigt til, at Muse kan blive stillet for en dansk dommer. De lokale myndigheder har nemlig afvist at udlevere ham, og der foreligger ikke aftaler med Somaliland om at udlevere statsborgere til afsoning i Danmark.

Det betyder ifølge Anklagemyndigheden herhjemme, at der ikke er noget at stille op:

- Vi kan ikke tage ham ud af fængslet og sætte ham på et fly, det er alene de somalilandske myndigheder, der skal træffe den beslutning, har senioranklager Søren Harbo vurderet over for B.T.

Skærm

Hent flere
Hent flere