Dansker meldt druknet i Thailand

69-årig tidligere pressefotograf bekræftes omkommet i Thailand

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En dansk statsborger er ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice afgået ved døden i Thailand.

Det skriver Sjællandske Medier.

Flere thailandske medier fortæller, at der er tale om en 69-årige tidligere pressefotograf, som har boet i Thailand i 20 år.

Det lokale medie Daily News fortæller, at manden er skyllet op på en strand i Chumpon-provinsen. Forinden ghavde han været forsvundet i 11 dage.

Ifølge Sjællandske Medier skulle mandens datter i Danmark have fået besked om dødsfaldet af Udenrigsministeriets Borgerservice.

Den 69-årige fotograf var i en årrække tilknyttet B.T., skriver B.T. Han flyttede til Phuket i 1999. 2. december forlod han sit hjem i landet for at sejle alene til Thailands næststørste ø Koh Samui.

Hans thailandske kone blev bekymret, fordi han ikke vendte tilbage i nogenlunde tid, skriver Sjællandske. Derfor blev politiet kontaktet, som iværksatte en eftersøgning.

Den 13. december skyllede hans lig op på stranden.

Ekstra Bladet har været i dialog med Udenrigsministeriets Borgerservice, som oplyser, at man har tavshedspligt i personsager.

Til Ekstra Bladet skriver Borgerservice følgende:

'Udenrigsministeriets Borgerservice kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Thailand. Pårørende er underrettet'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere