Danskere fanget i jordskælv: - Alle begyndte at løbe

20-årige Christian Andersen og hans familie oplevede fredag et jordskælv i Athen på egen krop

Bekymrede grækere i gaderne efter jordskælvet. Video: AP

Fredag eftermiddag blev Athen ramt af et jordskælv, og midt i det hele stod danske Christian Andersen med sin far og sin lillesøster.

- Vi sad og spiste frokost, da det lige pludselig kom. Alle begyndte at løbe ud på vejen, indleder han.

- Vi troede først, at nogen stod og rykkede i vores bord og stole, da vi sad og spiste.

For Christian Andersen og hans familie tog ferien i Grækenland en noget uventet drejning. Privatfoto.
For Christian Andersen og hans familie tog ferien i Grækenland en noget uventet drejning. Privatfoto.
 

Da der gik en alarm, gik det dog op for Christian Andersen og hans familie, at det var alvorligt, og så tog de også benene på nakken.

- At gå rundt derude bagefter var helt specielt. Alle løb rundt, og de, der arbejdede i butikker, var også kommet ud. På den store plads ved parlamentet tror jeg, at der har stået 6000 mennesker, vurderer han.

- Man kunne godt se, at grækerne havde prøvet det før. Men turisterne var rystede og ringende hjem og sagde, at de var okay.

Så voldsomt var jordskælvet. Video: AP

Efter jordskælvet tog Christian Andersen og hans far og søster tilbage på deres hotel, og cirka en time efter det første jordskælv kunne de mærke et efterskælv.

- Vi synes, at efterskælvet var mere voldsomt, og vi kunne fornemme, at vores hotel rykkede sig.

Flere søgte ud på gaden efter jordskælvet i den græske hovedstad. Foto: Ritzau Scanpix Krig & katastrofer - 19. jul. 2019 - kl. 13:35 Jordskælv rammer europæisk turist-hovedstad: En lettere tilskadekommen

Lillesøster rystet
Jordskælvet havde sit epicenter 22 kilometer fra Athen og målte 5,1 på Richter-skalaen.

Ifølge de græske myndigheder kom en enkelt person lettere til skade ved jordskælvet.

Mens Christian og hans familie ikke kom noget fysisk til, var det dog noget af en oplevelse.

- Det rystede min lillesøster ret meget. Hun er 15 år, fortæller han.

- Det var ikke noget, vi har prøvet før, men det var spændnende at opleve og se set, tilføjer han.

Som følge af jordskælvet har dele af Athen været kortvarigt uden strøm, og brandvæsnet har haft travlt med at redde folk ud af elevatorer, der sad fast.

Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix.
Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix.
Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix.
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere