Danskere fik ferie-chok

En dansk familie overværede søndag en paraglider flyve ind i en kabelvogn i Tyskland, hvor den uheldige vovehals hang i mere end en time

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Søndag fik en dansk familie fik sig noget af et chok på deres ferie, da de så en paraglider flyve ind i en kabelvogn på skisportstedet Brauneck Bergbahn i byen Lenggries i Tyskland, der ligger tæt på den østrigske grænse.

Det fortæller et øjenvidne, der var til stede da uheldet skete, til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter billedet af den forulykkede paraglider ...

Paraglideren ramte ind i en kørende kabelvogn. Heldgivis for vovehalsen, så landede han oven på en af vognene, fortæller øjenvidnet til Ekstra Bladet. Foto: Privatfoto
Paraglideren ramte ind i en kørende kabelvogn. Heldgivis for vovehalsen, så landede han oven på en af vognene, fortæller øjenvidnet til Ekstra Bladet. Foto: Privatfoto
 

- Vi tog en kabelvogn op på et bjerg, hvor vi så nogle, der fløj ud med paragliders. Her ser vi så en mand, der springer ud, som kommer skævt ud. Vinden tog ham ligesom til siden. Så ramte han ind i det tov, hvor kabelvognene kørte, siger Lucas Matthiasen, der så paraglideren forulykke sammen med sin familie.

Uheldet skete på bjerget Brauneck, der er mere end 1500 meter højt.

- Det var forfærdeligt at opleve. Alle folk var i chok, og folk råbte, at de skulle få stoppet kabelvognene straks, for de kørte, da uheldet skete.

- Han hang der i hvert fald i en times tid, hvis ikke mere. Alt gik jo også i stå, så alle folk måtte vente i kabelvognene, og mange vidste slet ikke, hvad der egentlig var sket. Jeg vil tro, at han hang 80 - 100 meter oppe i luften, fortæller Lucas Matthiasen.

Øjenvidnet fortæller til Ekstra Bladet, at der kom redningsfolk til stedet, som hjalp vovehalsen ned fra kabelvognen.

- Manden så ud til at være helt okay, da han kom ned igen, forklarer Lucas Matthiasen, der også er ved at være kommet over oplevelsen.

- Vi er stadig lidt i chok over det, vi har set. Men vores familie har det udmærket igen, siger Lucas Matthiasen.

Se flere billeder i galleriet herunder:

1 af 7 Manden med den grønne hjelm på hovedet, skulle efter øjenvidnets beretning være den uheldige paraglider. De andre personer på billedet er redningsfolk. Foto: Privatfoto
2 af 7 Foto: Privatfoto
3 af 7 Foto: Privatfoto
4 af 7 Foto: Privatfoto
5 af 7 Foto: Privatfoto
6 af 7 Paraglideren ramte ind i en kørende kabelvogn. Heldgivis for vovehalsen, så landede han oven på en af vognene, fortæller øjenvidnet til Ekstra Bladet. Foto: Privatfoto
7 af 7 Foto: Privatfoto