De hærger Danmark med tricktyverier

Politiet efterlyser østeuropæisk par, der står bag en lang række tricktyverier

Sådan arbejder tricktyvene. Kvinden distraherer kassemedarbejderen, mens manden tydeligvis aflurer kundens pinkode. (politifoto)
Sådan arbejder tricktyvene. Kvinden distraherer kassemedarbejderen, mens manden tydeligvis aflurer kundens pinkode. (politifoto)

Ved du hvor parret befinder sig, eller kender du til dem i øvrigt? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

To østeuropæere - en cirka 40-årig kvinde og en cirka 45-årig mand - mistænkes for at stå bag en byge af tricktyverier og databedragerier i Nordsjælland gennem knapt halvandet år.

Politiet mistænker dem også for at stå bag samme type af tricktyverier i Nordjylland, Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Sydøstjylland og København.

Nu efterlyser politiet parret, som endnu ikke er identificerede. Politiet har en formodning om, hvem parret er, men de bruger flere forskellige identiteter, og politiet ved kender ikke den rigtige.

Nordsjællands politi mener, at parret står bag 17 tricktyverier og 36 databedragerier, hvor stjålne dankort er blevet misbrugt for over 150.000 kr. Det er sket fra 30. oktober 2013 og til den 22. januar i år.

Overvågningsfotos fra et supermarked på Nærumvænge Torv i Nærum viser, hvordan parret arbejder.

Den 24. oktober 2014 begik parret et tricktyveri i supermarkedet. hvor en ældre mand var på indkøb.

Aflurede pinkoden
Da han skulle betale med sit dankort distraherede den efterlyste kvinde kassemedarbejderen, mens manden aflurede pinkoden.

Derefter prikkkede manden kunden på skulderen og antydede, at den ældre mand havde tabt en pengeseddel på gulvet. Han henvendte sig igen til kunden og sagde, at det alligevel ikke var hans pengeseddel, og da kunden leverede pengesedlen tilbage blev hans dankort stjålet.

Det blev herefter misbrugt brugt til hævning af et større beløb, inden kontoen blev spærret.

Foruden de 17 tricktyverier og 36 bedragerier i Nordsjællland står parret, ifølge politiets mistanke, bag en stribe lignende tyverier i store dele af Danmark.

- Vi er ved at danne os et overblik over, hvor mange sager de mistænkes for. Det er vores indtryk, at parret har været i hjemlandet i perioder, og derefter er kommet tilbage til Danmark for at begå nye tricktyverier, siger efterforskningsleder Brian Grayston, Nordsjællands politi.

Tyve-parret beskrives sådan:

A: Mand, ca. 45 år, østeuropæisk af udseende, kraftig bygget, har kort sort tyndt hår og er iført mørk beklædning-

B: Kvinde, ca. 40 år, østeuropæisk af udseende, bar briller med lyst stel, almindelig af bygning, har sort hår samlet i nakken, var iført mørkt tøj og medbragte en skuldertaske.

Parret er sidst set i Brønshøj og politiet beder om en opringning til det lokale politi via 1-1-4, hvis parret bliver set.

Den 20. april begik den eftersøgte mand et tricktyveri sammen med en uidentificeret kvinde i København.

Han er med sikkerhed genkendt som den efterlyste, mens overvågningsbillederne er for slørede til, at kvinden kan genkendes.

1 af 4 
2 af 4 Hvem er hun? Hun og manden mistænkes for en byge af tricktyverier over store dele af Danmark. (politifoto)
3 af 4 Ring 1-1-4 hvis du ser den mistænke tricktyv.
4 af 4 Sådan arbejder tricktyvene. Kvinden distraherer kassemedarbejderen, mens manden tydeligvis aflurer kundens pinkode. (politifoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere