Den Lille Havfrue vandaliseret

Der er blevet lavet hærværk på Den Lille Havfrue natten til mandag

Politiet efterforsker området ved Den Lille Havfrue. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

'FREE HONG KONG' står der skrevet med store, røde bogstaver på den sten, Den Lille Havfrue sidder på.

Det gør der bestemt ikke normalt, men i nattens mørke har nogen svunget malerpenslen og vandaliseret Den Lille Havfrue på Langelinie i København.

Der er også blevet skrevet 'Free Hong Kong' (befri Hongkong, red.) med hvid maling på stenen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Politiet er ved at sikre sig spor ved Den Lille Havfrue. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er ved at sikre sig spor ved Den Lille Havfrue. Foto: Kenneth Meyer

- Vi efter bedste evne ude og sikre spor. Vi går med hunde for at se, om vi kan finde effekter, der er blevet brugt til at begå det her hærværk, fortæller Jesper Frandsen, vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet har mandag morgen omkring klokken seks afspærret af område rundt om skulpturen, hvor de med lommelygter undersøger området. Politiet er også i gang med at undersøge, om der er noget videoovervågning fra området, de kan bruge.

Om der er tale om en eller flere gerningsmænd er for tidligt at sige noget om. Der er også uvist, hvornår hærværket blev begået.

Politiet har spærret et område af mandag morgen. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har spærret et område af mandag morgen. Foto: Kenneth Meyer